KÆMPE MATCHDAY PÅ GUG STADION LØRDAG

  Af Simon Frederiksen.

Gug Boldklubs tribuner bliver pakket som sild i en tønde eller en indisk banegård i Mumbais myldretid, når der lørdag blændes op for endnu en Matchday.

Tætpakket er programmet også, når tre seniorhold selvantænder (plastic-)græstæppet for at forsvare de blå-røde trøjer.…

Du får tre kampe til prisen af 0! Det er tilbud som selv Hjallerup Markeds æresmedlemmer taber sutten over.

Kl. 11: Serie 5 - FK Fjordsiden
Rasmus Dahls tropper er under heftigt pres internt i klubben, efter "det andet" serie 5-hold i midtugen tog en 9-0-sejr!

Kl. 13: JS - Hjørring Idrætsforening
Kan Stiller&Joes udvalgte holde kontakten til topholdet Hobro IK? Så kræver det en sejr over sidste sæsons onde ånd.

Kl. 15: Serie 3 - Vejgaard Boldspilklub
Torben Uttrup og det stærke serie 3-hold indkasserede første nederlag i sæsonen forleden, men er revanchelystne i et nyt lokalopgør. Hvem af #tank1 og #tank2, Kristiansen eller Klitgaard får scoret?

Bordet er lækkert dækket! Så når du vågner på weekendens første dag og dufter grillpølser og mandesved, så fortvivl ikke. Vend i stedet cyklen mod Vissevej til godt selskab, der ikke er dit eget.

VI SES!