JM-FINALE I SNESTORMEN
OVER DEM ALLE

Af Benny Nygaard.

Som tiden dog går. Her i skrivende stund er det nu ikke mindre end præcist 40 år siden, at et af klubbens ungdomshold nåede frem til en finalekamp om et jysk mesterskab – for første gang i klubbens historie. Det var klubbens daværende ynglingehold – altså anno 1971.

Denne begivenhed, som fandt sted søndag den 21. november, var selvfølgelig stor for både klubben og for spillerne.

Men netop på denne dag blev landet ramt af en voldsom snestorm, der for mange altid vil være snestormen over dem alle - måske bort set fra bornholmerne, der jo sidste vinter også fik godt med sne. Finaleturen fik derfor en afslutning, som alle, der deltog, aldrig vil glemme.

Hin søndag mødtes vi – som sædvanen var til udekampe – ved Gug Skole for at drage sydpå til Skjødstrup ved Århus, hvor det store slag skulle stå. Uvidende om, hvad der ventede os – senere. For det var naturligvis den spændende kamp om det jyske mesterskab, der var i tankerne hos alle.

Fodbold i snestorm

Datidens vejrudsigter var ikke så detaljerede som nu om dage, men ugen op til kampen havde været ret så vinterlig, så klubbens daværende formand, Arne Christensen, havde derfor kontaktet dommeren for at høre om kampen trods vejrliget skulle spilles. Det skulle den – og dommeren var ikke en hr. hvem som helst. Det var nemlig den landskendte, ja og internationalt anerkendte, Henning Lund Sørensen. FIFA-dommeren, der nogle år senere sågar deltog som dommer under VM i Spanien. Den side af sagen var således afgjort – og vi måtte af sted.

Uheldigvis fik vi kraftig modvind i 1. halvleg af kampen, så vi kunne ikke holde modstanderne, Skæring IF, fra dørene. De førte således med ikke mindre end 7-0 ved pausen. Vi kunne dog trøste os med, at vi så vandt 2. halvleg med 1-0 – på et mål af Allan Hübertz. Vejret ændrede sig i 2. halvleg til en regulær snestorm, men den erfarne dommer Henning Lund Sørensen besluttede – sammen med sine to linjevogtere, Jørgen Snog Nielsen og Carl O. Christensen – at kampen skulle spilles til ende, idet forholdene jo var ens for begge hold, som han har skrevet i e-mail til Redaktionen.

Desværre har vi ingen billeder fra selve kampen – og ej heller et holdkort, som man bruger flittigt nu om dage til registrering. Men blandt Gug-spillerne, der deltog, var Poul Jepsen, Peter Bols Thomsen, Palle Linné, Bjarne Fosnæs, Michael Larsen, Allan Hübertz, Jan Andreasen samt Peter Ørbæk og lillebror Michael.

Overnatning i bil og på bondegård

Efter kampen skulle vi skyndsomt nordover, men snestormen var nu forværret betydeligt, så vejrguderne overtog kontrollen med os – fuldstændigt. Bilkortegen med Gug-spillerne kørte nordpå ad den gamle hovedlandevej A10, men nåede kun ca. halvvejs på strækningen Århus-Randers, inden vi måtte opgive. Vi kørte simpelthen fast i snemasserne. Dette betød, at vi måtte blive i vores biler – i hvert fald indtil videre. Og indtil videre betød i denne forbindelse hele natten. For at kunne holde varmen, var vi nødsaget til at lade bilernes motorer køre indimellem, men heldigvis var vi så betænksomme, at vi regelmæssigt var ude for at sparke udstødningen helt fri for sne, så vi ikke risikerede udvikling af den lumske og livsfarlige kulilte.

Mandag formiddag var vi så heldige at finde frem til en nærliggende bondegård, hvor vi – sammen med hundredvis af andre strandede bilister fik husly. Vi blev således indkvarteret i gårdens grisesti og på det nærliggende høloft, hvor der både var lunt og godt. Vi opholdt på gården indtil tidligt morgen tirsdag, hvor PMV’ere, pansrede mandskabsvogne, fra Jyske Ingeniørregiment på Randers Kaserne kom ud og hentede os. På kasernen fik vi varm mad og en lille morgenlur – varmt indpakket – inden vi senere blev kørt til banegården og sendt hjem til Gug. Et par dage senere oplyste Falck, at vi kunne tage ned og hente vores biler, der heldigvis stod uskadte ude i vejsiderne. Redaktionen har senere erfaret, at den gæstfrie bondemand og hans familie bagefter havde haft en større opgave med oprydning efter de mange gæster samt at familiens telefonregning var løbet løbsk, fordi husets eneste telefon nærmest blev brugt i døgndrift – uden at der kom tilstrækkelig mange penge i telefonpengekassen til at dække denne. Og det var jo ikke særlig heldigt – og pænt, desværre.

Spillerne fra turen er spredt for alle vinde nu om dage, og tre af disse – Poul Jeppesen samt Michael og Peter Ørbæk – bor f.eks. ovre i USA. De aflægger dog alle fortsat besøg på klubanlægget, når de indimellem besøger hjemlandet.

Poul, der er administrerende direktør for den svenske storkoncern SKF’s amerikanske afdeling, fortæller således, at han ofte har fortalt sine amerikanske og danske venner derovre om nogle af hændelserne fra den helt specielle tur. Han var passager hos holdlederen, Aksel Nøhr, der var meget påpasselig med ikke at åbne bildørene under snestormen, så den sparsomme varme kunne slippe ud. I stedet lod han derfor bl.a. drengene tisse i sit tomme kikkerthylster og nøjedes med at tømme dette ud af vinduet, og det var egentlig ikke så nemt, for vejret stod jo i ét – i den voldsomme storm.

Poul husker også, at Aksel Nøhr – da snestormen dagen efter havde lagt sig noget - tog på en tur ud i snelandskabet for at finde en købmand, og han var således enorm populær da han kom tilbage med nogle pakker kiks, som blev omdelt til de hundesultne drenge.

En speciel episode, Poul husker fra opholdet på bondegården, var undsætning af en højgravid kvinde, der var meget tæt på at føde, men heldigvis fik hjælp, da de pansrede mandskabsvogne kom os til undsætning. Disse medbragte mad i store mælkejunger, som vi – to og to - var behjælpelige med at bære ind i gårdens køkken ude fra en nærliggende mark, for PMW’erne kunne ikke køre helt hen til gården.

Helt særligt husker Poul – lige som Redaktionens udsendte – at opholdet i grisestien og på høloftet havde påført os alle den helt særlig lugt, der nu en gang er på en bondegård, i hvert fald dengang. Vi stank simpelthen, så det var dejlig nemt at få en plads på toget hjemover – og senere blev der naturligvis travlhed med badning og tøjvask etc. i de små hjem

Vil du læse mere om den begivenhedsrige tur for de nu 40 år siden, så klik - her. Her kan du finde en meget detaljeret beskrivelse, som vores daværende formand, Arne Christensen, der også deltog i turen, har skrevet til klubbladet i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum tilbage i 2004. Bemærk i øvrigt, er der i hans beskrivelse er en lille uoverensstemmelse med dommeren. Arne oplyser nemlig, at finalemodstanderen var Skovbakken IF, mens dommer Henning Lund Sørensen har registreret, at det var Skæring IF. Skæring IF har i mange år været en del af den århusianske fodboldklub HEI, så Redaktionen kan måske afklare den lille uoverensstemmelse – en dag, hvis turen går forbi dernede i Smilets By.

Den tidligere mangeårige 1. holdsspiller, Poul Jeppesen (foto anno 2011), der – den gang som ynglingespiller – deltog i både finale og bondegårdsophold i snestorm.


Læs flere gode historier fra 'gamle dage' - her.