Standerhejsninger i weekenden

Så banker den nye sæson for alvor på.

Lørdag den 2/2 kl. 10.00-12.00: Standerhejsning for ungdom / U9-U18, piger og drenge.

Dagen markerer den officielle sæsonåbning i ungdomsafdelingen. Der bydes på en gang træning og et let traktement.

Ungdomstrænerne håber at se såvel tidligere som nye spillere med støvlerne på!


Lørdag den 2/2 kl. 13.00-15.00: Standerhejsning for U19, herre- & damesenior og Old Boys.

Old Boys'erne plejer ikke at vise sig voldsomt frem på dagen, men de kan jo overraske.

Dagen byder på velkomst ved seniorformanden, goddag til de nye trænere, let træning og herefter den obligatoriske suppe med tilbehør.

Alle er velkommen. Både nuværende spillere, samt forhåbentlig en del kommende Gug BK-spillere. Også de der bare kommer for suppens skyld bydes indenfor med et smil.


Vel mødt til en ny sæson.