AaB-drenge retur til Gug BK

Af Emil Kondrup Adelborg.

I søndags, til børneafdelingens sæsonafslutning, vendte AaB-spillerne Theo Sander (t.v.) og Anders Noshe (t.h.) kortvarigt retur til Gug Boldklub for at give lidt retur til de mange håbefulde fodboldspillere.

De to unge mænd, som til dagligt gør sig på AaB's superligahold og diverse ungdomslandshold, havde indvilliget i at bruge en time af deres ferie på at varme spillerne op til kampe på tværs af årgange og køn, skrive autografer inde i varmen og tage billeder med vores U5-U7-spillere. Der var tydeligvis mange fans, også ældre!

Tak til Theo og Anders for at huske deres rødder og vise at drømme kan gå i opfyldelse. Rygterne går desuden på, at Gug Footballcamp vil forsøge at kapre begge til sommerens fodboldcamp.

Hele dagen var en stor succes i smukt decembervejr med højt humør og mange mål - endnu en gang viste klubben sine værdier.

Tak til de mange frivillige trænere og forældre som gjorde, at dagen forløb perfekt.