Så er vi i gang! En frisk arbejdsgruppe fra Jyllandsserieholdet satte i sidste weekend klubbens nye projekt i gang med en kæmpe arbejdsindsats, hvormed vi fik påbegyndt nyetableringen og forskønnelsen af vores udemiljø omkring klubben og SKJØTT Arena. Og i ugens løb er processen holdt super flot i gang af vores gode inspektør, Kasper.
I de næste mange uger skal der lægges fliser og her følger en række arbejdsweekender for forskellige arbejdssjak fra diverse hold og afdelinger, hvormed alle får mulighed for at bidrage til det gode klubprojekt.
Ved fælles hjælp skulle vi derfor gerne nå i mål med projektet inden sommerferien. Det bliver SÅ godt! Gug Boldklub - et fællesskab der på alle måder løfter!