Gug Boldklub er en klub i fremdrift. Vi har tilgang af medlemmer, en voksende pige- og dameafdeling, seniorafdelingen er mere succesfuld end nogensinde og Old Boys afdelingen vokser jo hvert år, da ingen har tænkt sig at stoppe😊. Derudover huser vi petanqueklubben, dagplejen og ser vi lidt ud i fremtiden, kunne der sagtens være andre klubber og andre sportsgrene tilknyttet.
Alt dette stiller større krav til faciliteterne. Vi har i dag nogle ganske udmærkede bygninger og baner. Banerne er forholdsvis nyanlagte og lever deres helt eget liv. Kunstgræsbanen har udfordringer med at få afledt vandet under kraftige regnskyl, samt en relativ dårlig belysning. Begge dele køres der en sag på, som involverer leverandøren og Aalborg Kommune.
Ambitionerne for klubben er ganske klare: Vi ønsker at være et samlingssted i området, hvor børn, unge og voksne trives og kan lide at være. For at imødekomme og fastholde denne tendens, kombineret med et ændret behov, har vi igangsat en plan for fremtidens Gug Boldklub, i form af de fysiske rammer.
Det er enormt vigtigt for os, at vi kigger langt ud i fremtiden, når vi planlægger de kommende tiltag. Da vi for alt i verden ikke må spænde ben for os selv, når behovet ændrer sig fremadrettet. I den forbindelse har vi forsøgt at prioritere ønskerne og opdelt dem i etaper.
Da der er tale om nogle forholdsvis store forandringer og ændringer på anlægget, er vi naturligvis afhængige af div. Tilladelser. Dette er vi naturligvis i dialog med kommunen omkring. På nedenstående skitse, kan i se de tanker, som vi håber i de kommende år vil blive en realitet – Hvis vel at mærke tilladelserne falder på plads.
Etape 1: Fan- og eventområde mellem kunstgræsbanen og opvisningsbanen.
Dette projekt har længe været et ønske, da vi mangler et fællesområde med plads til afholdelse af stævner, interne arrangementer som markedsdag, Gug Footballcamp, Gug løbet og "Matchday", som er et koncept vi har ifb. med udvalgte hjemmekampe hvor vi samler en hel del tilskuere. Dette projekt er allerede igangsat og i kan i det kommende klubblad se mange flere detaljer omkring dette spændende projekt. Indlægget kommer fra Erik Steffensen og Jesper Kaalbye, som er idémagerne til området.
Som en del af projektet udføres der ifølge planen en ny belægning på nogle tiltrængte områder.
Etape 2: Nyt materiale skur.
Vi har i mange år haft et stort ønske om at få udvidet vores boldrum, som på ingen måde modsvarer alle de medlemmer vi har. Og da vi fik vores kunstgræsbane i sin tid, måtte vi i sagens natur øge maskinpakken. Dette har også givet os lidt pladsproblemer på den front. Tanken er derfor at samle disse to behov i et fælles "Skur", som så placeres lidt mere strategisk korrekt og med øje for en potentiel kommende tilbygning.
Øvrige initiativer.
På den lidt længere bane arbejdes der også med tankerne om at pifte kantinen/kiosken op. Den er efterhånden godt slidt og vi er da også så småt i gang med malerpenslen, men der skal mere til, hvis vi skal have mere glæde af den og have flere folk gennem. Og det er bestemt ikke utænkeligt, at der på et tidspunkt skal bygges til klubhuset eller igangsættes en større ombygning/renovering.
Der bliver brug for hjælp og støtte!!
Som i nok kan regne ud, så laver alle disse ting ikke sig selv. Og vores fremragende stadioninspektør, Kasper Krogh, kan ikke klare løjerne alene. Vi kommer til at entrere med en del ekstern arbejdskraft. Men vi er faktisk allerede nu, meget interesseret i at høre, om der blandt vores fantastiske medlemmer og forældre, skulle gemme sig nogle kompetencer, som kunne være brugbare og naturligvis har lyst til at hjælpe til på nogle af opgaverne. I så fald må i meget gerne skrive en mail til undertegnede på mesterjeppe@gmail.com.
Og mindst lige så vigtigt, har du eller din virksomhed lyst til at støtte projektet, så lad os endelig høre.
På vegne af bestyrelsen
Jeppe Kjærgaard