Glæd dig til Vennernes Dag

Af Anders Egeberg Olesen.

Forberedelsen til Vennernes Dag er begyndt.

I løbet af ugen var Gug Boldklubs Venner vært for kaffe og kage og de indledende skridt til endnu en "Vennernes Dag" tog form. 
Igen i år afholdes "Vennernes Dag" d. 19/8 som er dagen inden Gugløbet, og vi forventer stor aktivitet på Gl. Vissevej og Skjøtt Arena. 

De fleste af klubbens fodboldhold spiller kamp den dag og kampene begynder lige fra morgenstunden. 2023 byder på rekord mange hold i vores forening på både dame- og herresiden, så vi kan forvente op mod 50 kampe lige fra U5 til senior. 

Dagen skydes som altid i gang med kaffe og rundstykker for alle, sildebord til frokost samt fællesspisning om aftenen inden vi sender klubbens yngste hjem og de voksne kan feste videre med øl i hanerne og livemusik i loungen. 

Vi glæder os ufatteligt meget til dagen, så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 19/8 til et brag af en dag.