Gugløbet by Raw Food afvikles som planlagt

Folkene bag Gugløbet har efter møder med bestyrelsen i Gug Boldklub samt DGI besluttet, at Gugløbet by Raw Food - Aalborg afvikles som planlagt den 23. august.
I denne coronatid har der selvfølgelig været en del usikkerhed omkring løbets afholdelse.

Der vil naturligvis på løbsdagen blive taget de nødvendige forholdsregler, så alle trygt kan færdes i og omkring målområdet. Og der vil inden længe blive informeret om alt det praktiske omkring løbet. Folkene bag løbet lover, at vi igen får en løbefest uden lige!

Skulle der imod forventning opstå ting som gør, at Gugløbet alligevel ikke kan afholdes, kan man vælge enten at lade startnummeret overgå til næste års udgave af løbet eller få sit deltagergebyr refunderet. Mere information kommer på Gugløbets website.

Følg med på www.gugløbet.dk og på facebook!