Intet Gugløb uden frivillige

Når en forening som Gug Boldklub søsætter idéer og arrangementer, kan det ikke gøres uden en masse frivillige. Hos Gugløbet har vi de sidste år været hjulpet rigtig godt på vej blandt andet af seniorafdelingerne i Gug Boldklub.  

Derudover det får vi altid fortrinlig hjælp fra Gug Boldklubs Venner. En række af ildsjæle som lægger masser af kræfter i vores forening. På billedet ses "Vennernes" formand Jørn Axelsen (tv) sammen med klubbens næstformand Anders Egeberg Olesen. Ud over at lægge mange timer i klubben, blandt andet til Gugløbet, er Jørn et utrolig sympatisk menneske, som man hurtigt falder i hyggelig snak med. Fra Gugløbets side kan vi kun sige tak for din indsats!

Tommel op til en af vores mange ildsjæle, Jørn Axelsen.

….. Og tilmeld dig så lige Gugløbet den 21/8.