JS: Deja-vu i Frederikshavn

Af assistenttræner Casper Stokbro.

Oprykningen glippede desværre i Frederikshavn.

JS drog tidligere på lørdagen til Frederikshavn, hvor vi for andet år i træk skulle ud i en knald eller fald kamp om oprykning til JS1.

Vi startede klart bedst og efter 4 minutter kom Anton igennem og hamrede bolden på stolpen. Desværre gik den ikke i kassen. Vi fortsatte med at sætte tempo i kampen og med undtagelse af en klasseredning af Bæk, var det kun på dødbolde FFI blev farlige. Vi spillede en rigtig god og kontrolleret 1. halvleg og gik fortjent til pause med en føring på 1-0 scoret af Kaalbye.

Vi kunne desværre ikke holde tempoet i 2. halvleg og det blev heller ikke bedre af, at dommeren fløjtede en ellers rolig kamp fuldstændig i stykker. (5 gule og 3 røde kort!!)

I slutningen af kampen fik vi nogle gennembrud, der desværre ikke gav mål. Dommeren meldte 5 min. overtid, FFI fik et hjørnespark i det 97.+ min. Her scorer deres keeper desværre for os et vanvittigt flot mål. Ikke så meget at gøre.

I den forlængede spilletid var det to trætte hold. Og det lignede vi skulle i straffesparkskonkurrence. Men i det 118 minut, scorer FFI til 2-1.

Det blev kampens resultat og vi står nu for andet år i træk med en meget dårlig smag i munden. En mega hård skæbne for spillerne, men de kæmpede det bedste de kunne. Høj sol og mange minutter i undertal satte sit præg.

Der skal lyde et kæmpe tak fra trænere og spillere til de medrejsende Gug-tilskuere.

Vi kommer stærkt tilbage i næste sæson.