JS: KFUM knust med tenniscifre

Gug BK - Aalborg KFUM   6-1 (4-0)

1-0 Nicklas Sørensen 
2-0 Andreas Kaalbye
3-0 Nicklas Sørensen
4-0 Kasper Sørensen 
5-0 Frederik Olsen 
6-0 Kasper Sørensen
6-1 -
Af Torben Uttrup Andersen.

20/04/24: Lørdag kl. 13.00 dannede bane 1 igen rammen om et opgør i JS. Modstanderen var i dag et ungt oprykkerhold fra Aalborg KFUM. Gug-holdet har ikke fået den bedste start på årets turnering, men til dagens opgør var der masser af godt spil og fightervilje over hele linjen.

Gug satte sig på kampen fra start og var dominerende på bolden, der ofte var på modstanderens halvdel.
Efter blot 13 minutter kombinerede Nicklas Sørensen og Jacob Søndergaard sig flot igennem modstandernes forsvar og førstnævnte sendte bolden sikkert forbi keeperen til 1-0.
Efter knap 35 minutters spil er der en nedfalds bold på kanten af feltet og “Jalle” skyder på kassen og inde foran mål bliver bolden dirigeret i kassen af anfører Andreas Kaalbye til 2-0.
5 minutter senere laver udeholdets midterforsvar en rigtig skidt pasning lige i fødderne på Nicklas, der med frit løb mod kassen sparker bolden sikkert forbi keeperen til 3-0.
Inden pausen bryder Frederik Olsen igennem fra kanten og afslutter fladt, keeperen halvklare, men Kasper Sørensen dukker op og sætter den i kassen til sikker og fortjent pauseføring på 4-0.

2. halvleg starter Gug igen rigtigt flot og allerede efter 2 minutter sender “Kalle” en bold dybt til “Fupper”, som sikkert sætter bolden fladt forbi keeperen til 5-0.
Med godt et kvarter tilbage sender Jens Joe Klagenberg en bold frem til “Kalle”, der efter en enkelt dribling sender bolden i bag en chanceløs keeper til 6-0.
I sidste minut får KFUM tildelt et tyndt straffespark efter en duel hvor Søren Astrup blot bruger sin store kropstyrke til at stoppe modstanderen.

Jakob Bæk Jensen der kampen igennem havde stået en sikker kamp uden dog at blive voldsomt udfordret havde nu chancen for også at vise sine kvaliteter med handskerne. Desværre blev sparket sendt i kassen til slutstillingen 6-1 til hjemmeholdet.

Kampens Gug-spiller blev i dagens opgør den dobbelte målscorer “Kalle” med 9 stemmer.