JS: Mål af pyromanen

Gug BK – IF Skjold Sæby   2-0 (0-0)

1-0 (46.) Tommi Fabricius
2-0 (70.) Christian Klitgaard Pedersen


Af cheftræner Kasper Stiller.

Vi vidste inden kampen, at det var et godt organiseret hold vi skulle møde og det bekræfter vores første halvleg også.
Sæby var meget kompakte og derfor kom mange af vores chancer efter gennembrud på kant.
Det var meget lige ved og næsten i første halvleg, men dog en kontrolleret indsats med os på bolden, men vi måtte tage til takke med 0-0 ved halvleg.

2. halvleg starter godt, Tommi kommer fri i venstre side og sender kuglen sikkert i kassen til 1-0 efter få minutters spil i anden halvleg. Drømmestart!
Herefter satte vi os igen tungt på kampen, vi var godt organiseret men igen manglede vi den sidste skarphed i både aflevering men også i afslutningerne.
I dagens kamp havde vi enormt mange hjørnespark, men vores hovedspil manglede kvalitet.
Efter et kort hjørnespark, sparker en velspillende Jens ’Joe’ Klagenberg på kassen, keeperen parerer bolden lige ud i skoene på Christian Klitgaard Pedersen, der sikkert sender os i front 2-0.
Det lukkede reelt kampen og vi kører de tre point sikkert hjem.

En virkelig god holdindsats, en stærk defensiv og total kontrol af kampen. Vi skaber ikke så mange chancer som i sidste uge, men til gengæld kan jeg ikke huske Sæby skaber en eneste chance imod os. Dermed er vi a point med rækkens nr 1 Hobro.

Dagens pyroman var Hr. Klitgaard, der desværre clearede en hel del af vores egne hjørnespark. Han sluttede som tidligere nævnt heldigvis af med et lækkert tap in.

MVP blev fortjent en hårdtarbejdende og stærkt spillende Sune Breum Kristensen med hele 7 stemmer.

Næste kamp er fredag 19.00 ude mod Jetsmark IF.

Vamos!