Af træner Kasper Stiller.
Det var et skadesplaget, men dog alligevel stærkt hold vi stillede med fredag aften på udebane mod Hobro.
Med Jonas Pedersen ude, som fortsat kæmper med sin knæskade, havde vi til dagens kamp tilføjet Anton Langagergaard, Nicolai Holm Andersen og Sune Breum Kristensen til skadeslisten også. I den anledning var Frederik Olsen og Mads Serup Hansen rykket ned som henholdsvis højre og venstre back. En opgave de løste rigtig godt.
Vi starter ud i højt tempo og presser meget højt. Efter blot et par minutters spil, giver det pote, da Andreas Kaalbye erobrer bolden fra Hobros midtstopper og løber ned og scorer sikkert til 1-0
Vi har godt styr på det de første 10 min, herefter har vi 20-25 min hvor vi ikke hænger sammen i presset og her kommer Hobro til at styre begivenhederne lidt for meget. En stærk spillende Jakob Bæk Jensen og et bedre organiseret forsvar end sidste kamp, holder dem heldigvis fra fadet.
De sidste ti min får vi bedre fat. Efter 35 min. Finder Nicklas Sørensen, Tommi Fabricius i dybden, der efter en lidt overraskende god førsteberøringen resolut sender bolden over i fjerneste hjørne. 2-0
5 min senere får vi stresset Hobro til smide bolden ud til et indkast. Det napper Joe hurtigt og sender Tommi afsted, han bliver nedlagt lidt uden for feltet og Hobro modtager helt fortjent en ostemad. Frisparket tager Nicklas sig flot af og sender bolden over muren og op i nærmeste målhjørne. 3-0 som også er stillingen ved halvleg.*
Efter 10 min af 2. Halvleg, får vi ikke sat os igennem i vores højre forsvarsside. Med lidt for stor afstand i bagkæden, bliver der pludselig plads midt for mål til en fri afslutning og Hobro spillerne klapper den sikkert ind bag en ellers velspillende Bæk.
Da uret runder de 60 minutter, server vi en høj bold frem. Nicklas vinder duellen i bedste Jan Koller stil. Bolden bliver lagt af, tilbage til Nicklas, der finder en frem ad stormende Joe, der frækt tipper den over Hobro keeperen med en lækker yderside.
Kampen ender 4-2, sæsonens første tre point er i hus, efter en rigtig god hold indsats.
Nicklas blev man of the Match med 5 stemmer.