JS: Sejr med tenniscifre over AaB

JS: Gug BK – AaB 6-0

1-0 (19.) Christian Klitgaard Pedersen
2-0 (45.) Nicklas Sørensen
3-0 (52.) Nicklas Sørensen
4-0 (59.) Daniel Olsen
5-0 (78.) Christian Klitgaard Pedersen
6-0 (86.) Andreas Kaalbye



Af coach Kasper Stiller.

Før kampen skal jeg ærligt at erkende, at jeg havde en træls fornemmelse. Det var et af rækkens bundhold, som vi alle dage skal vinde over. Heldigvis ydede holdet en disciplineret og kontrolleret indsats som gav trænerteamet ro i maven (i hvertfald den ene af os…).

I forhold til sidste kamp havde Kristoffer Bruun taget plads på bænken, da han hele ugen havde været ramt af mandeinfluenza. Christian Klitgaard Pedersen (foto t.h.) var tilbage efter en uges ferie og erstattede Nicolai Holm Andersen, Mads Aastrup var placeret mellem stængerne i Jakob Bæk Jensen fravær.

Efter 19 min. får vi et hjørnespark i højre side. Nicklas Sørensen sender bolden direkte ind i panden på Klit, der sikkert header bolden i kassen til 1-0.
Kort før pausen sender Marc Dahl, Tommi Fabricius afsted i venstresiden; han tager turen ind i feltet og ned på baglinjen. Under normale omstændigheder havde han sparket på kassen, men denne gang viser han overblik og spiller bolden skråt tilbage til Nicklas, der sikkert sender bolden i kassen. 2-0. Selvom Tommi i denne kamp slog rekordholderen Filipo Inzaghi i flest offsides, er det sgu’ noget af en sæson han har gang i. Han er både topscorer og højest overraskende nr. 2 på assist listen.

Efter 52 min. bliver Andreas Kaalbye stukket afsted; han lægger bolden skråt tilbage til Nicklas, der endnu engang sikkert sender den i kassen. 3-0!
Efter 59 min., bliver Tommi spillet fri, han afslutter tørt, keeperen redder flot, men Daniel Olsen (foto øverst) er hurtigt over riposten. 4-0.
Efter 78 min. er der klumpspil i det lille felt, bolden ender ved Klit der for 2. gang sender den i netmaskerne. 5-0.
Til sidst i kampen sender Joe, Raketten Kaalbye afsted i højre side. Han sprinter fra AaB forsvaret og tipper den flot over i det lange hjørne til slutresultatet 6-0.

Man of the match blev Klitgaard.