Gug BK - Randers Freja 4-0 (1-0)
40’ 1-0 Niclas (Holm)
49’
2-0 Klitgaard (Jalle)
75’ 3-0 Jalle (Fupper)
89’ 4-0 Niclas (Felix)
Af cheftræner Michael Hjortkjær.
Det er svært at være utilfreds efter dagens præstation. Vores 4-2-3-1 gav mange opspilsmuligheder mod Randers’ 4-4-2, og vores pres var i størstedelen af kampen rigtig godt.
I dag havde vi en god blanding af spil i dybden og i mellemrummet. Efter 13 min blev Kaalbye sendt afsted i dybden til en friløber, og var tæt på at score.
Også Fupper havde i kampen flere gode muligheder, efter nogle gode timede dybdeløb.
I 1. halvleg havde vi en kraftig modvind, og denne udnyttede Niclas efter 40 minutter, hvor hans afslutning fra distancen, gik over keeper og ind bag ham.
Vi kom til chancer med det samme i 2. halvleg, hvor Klitgaard scorede efter et hjørnespark. I de efterfølgende 5 minutter var Randers bedre med, men vi fik taget kontrollen tilbage.
Efter 75 minutter var Fupper igen farlig, men det blev Jalle, som sparkede den anden ripost ind til 3-0.
I de døende minutter driblede Niclas flere spillere, og med sit højre (!) ben fik han sparket bolden flot ind, fra kort afstand, til slutresultatet 4-0.
Rigtig mange af vores fokuspunkter fungerede i dag. Ingen gule kort til os (to til Randers), gode i det korte og lange pasningsspil, de rigtige pasninger og løb i indlægsspillet, få gang i ketchupeffekten, score på standard, holde clean sheet og lukke ned med presspillet. Vi er derfor meget, meget tilfredse med dagens præstation.
Kampens spiller blev dobbelte målscorer Niclas, men der var mange om buddet igen i dag.
På lørdag kl. 13 får vi besøg af rækkens førerhold fra Vorup, så alle mand på stadion til Match Day, så vi kan presse Vorup med vores fantastiske kulisse. Vi er ubesejrede i fire kampe i streg, og i de sidste to kampe, har Bæk holdt buret rent - dette SKAL fortsætte på lørdag.