Af coach Kasper Stiller.
JS: Holstebro - Gug BK 3-1
Allerede efter 1 min. kommer der en returbold ind i feltet. Nico tager duellen, bolden bliver headet op i luften og vi får lavet et kluntet straffe. Det skal dog lige siges, at der ikke var meget hjælp fra de tre øvrige spillere, vi havde inde i feltet, der så pænt på og lod deres holdkammerat i stikken.
Efter 2 min. spillet får Holstebro et indkast, der bliver sendt langt ind i vores felt.
Om det er Vennernes fremragende service til vores Matchday, der inspirerer, ved jeg ikke. Det var i hvert fald den største gavebod, vi fik åbnet i eget felt.
Man kan hvis godt sige, at ordet parathed ikke var en del af vores ordforråd de første 15 min. af kampen og det kom til at koste dyrt. De første 15 min. af kampen sløser vi i vores pasningsspil og den hårdhed vi så i duellerne mod Vejgaard var ikke eksisterende overhovedet.
Når det så er sagt, så stempler vi ind resten af kampen. Vi får skabt fine chancer og på en normal dag, skal vi til hver en tid have point i denne kamp.
Dommeren er udenfor pædagogisk rækkevidde, men det får ikke indflydelse på vores spil. Spillerne holder hovedet koldt, selvom der i første halvleg snildt kunne være givet en rød billet til Holstebros forsvarsspiller, der sprang på ryggen af Tommi i bedste rodeostil og forhindrede en friløber.
Selvom vi stempler ind, savner vi mere kontrol fra vores midtbane. Med alle de gode boldspillere på holdet, er vi nød til at holde mere i den. Når det bliver en gang indianerfodbold, mister vi kvalitet i både den sidste aflevering, afslutning og ikke mindst vores pres.
Heldigvis er der en kamp allerede fredag og her skal vi vise, vi er blevet klogere og bygge mere på.
Kampens spiller blev en stærkt spillende Marc Dahl (foto) med hele 13 stemmer.