MARIENDAL EL-TEKNIK A/S har netop forlænget sponsoraftalen med Gug Boldklub for endnu 2 år. Regionschef Nord Søren Bundgaard fortæller om begrundelsen for gentegningen:
I Mariendal går vi op i at støtte lokalt, fordi vi synes, at lokale foreninger, arrangementer og lignende er uundværlige. I netop Gug Boldklub har vi nogle stærke, sociale relationer, da flere af vores ansatte er en aktiv del af foreningslivet i klubben. Vi kender dem, og de kender os! Vi støtter gerne idrætten og bakker om sundheden, fællesskabet og sammenholdet som eksempelvis i Gug Boldklub.
Som en ekstra lille julegave vil MARIENDAL EL-TEKNIK A/S i resten af 2019 give minus 10% ved bestilling af el-arbejde hos dem. Når man bestiller arbejde hos MARIENDAL EL-TEKNIK A/S, skal man for at få rabatten bare gøre opmærksom på, at man er en del af Gug Boldklub. Man kan også donere de 10% til det gode arbejde i Gug Boldklub.
På billedet ses Gug Boldklub-legende Ib Stiller, som arbejder hos MARIENDAL EL-TEKNIK A/S, og Marc Dahl fra vores JS-herrehold.
Tusind tak til MARIENDAL EL-TEKNIK A/S for fortsat at støtte op om Gug Boldklub. Vi ser frem til mange flere års samarbejde.