Kære medlemmer og pårørende i Gug Boldklub.
I disse ”trælse” tider er det dejligt at kunne fortælle jer alle en lille solstrålehistorie her i påsken 😊.
I efteråret 2019 lavede Gug Boldklub og Realmægler Brian Harbo et samarbejde, hvor han ville støtte klubben med yderligere 2.500 DKK, udover sit flotte sponsorat, hvis et medlem eller pårørende solgte deres hus igennem Realmægler Brian Harbo. Sælgeren ville derudover få et afslag på 5.000 DKK i salæret.
I marts 2020 blev det første hus så solgt på denne samarbejdsaftale 😊. Det var familien Bach, der var så venlige at bakke op om samarbejdet mellem Gug Boldklub og Realmægler Brian Harbo.
På billedet herunder ses familien Bach og Realmægler Brian Harbo takke for den gode handel (billedet er i øvrigt taget før coronavirussen lukkede vores land og boldklub).
Tusind tak til familien Bach for at tænke klubbens vej, da de skulle sælge deres hus, og til Realmægler Brian Harbo for at støtte op om Gug Boldklub.
PS. Sælger man sit hus eller lejlighed, at det dog ikke tilladt at flytte længere væk end man selv eller ens barn fortsat kan spille i Gug Boldklub.