S3 nær oprykning trods uafgjort

Af træner Torben Uttrup.

Dagens serie 3 topopgør mod Svenstrup endte uden vinder. Svenstrup startede kampen afventende og lod Gug holdet have bolden og stod meget lavt i banen for ikke at åbne op for de Gug hurtige spillere.
Alligevel var det Svenstrup som først have et nærgående skudforsøg efter 12. Minutter.
Gug fortsatte med at være dominerende på bolden og efter 21. Minutter sendes Mikkel Frimor Holm Jensen (foto) afsted i Svenstrup feltet, han tipper den mod bagerste område hvor Sander Buhl dukker op med hovedet og header 1-0 målet i kassen(tror det er Buhl’s første hovedstødsmål i karrieren).
8 minutter senere sendes Jakob Øris Kristoffersen alene med Svenstrup-keeperen, men ind kom bolden desværre ikke.
Et par minutter senere kommer der desværre en udligning fra hjemmeholdet, som efter et par blokerede skud og lidt klumspil får scoret på et hælspark.
1-1 ved pausen efter en lidt tempoforladt halvleg.

15 minutter inde i 2. Halvleg sender Lasse Skov alias Flødefoden en super bold i feltet hvor Jesper Amstrup dukker op og sikkert sender bolden i kassen til 2-1 føring til Gug.
4 minutter senere får vi desværre et ufortjent gult kort til Andreas Tølbøl og vi skal spille 10 minutter i undertal.
Allerede 35 sekunder inde i undertallet går det galt i defensiven og Svenstrup header udligningen i kassen.
Med 15 minutter tilbage har vi 2 hjørnespark lige efter hinanden, hvor vi er millimeter fra at score et nyt føringsmål.
Skov har og så en flot soloridt, men afslutningen sparkes over målet.
Svenstrup satser på sejren og spiller mere offensivt og det giver og så et par chancer, men målmandssubstitut Rasmus Dahl Larsen står en rigtig god kamp og redder i et par situationer flot.
I 90. Minut laver vi en fejl i defensiven og Svenstrup får en kæmpe chance, Dahl redder, men riposten havner hos en Svenstrup-spiller som sender bolden i det tomme mål, men heldigvis er han offside.

Kampen slutter 2-2 og med nederlag til Gudumholm kan Gug-holdet med en sejr i sidste runde mod Dall på lørdag kl. 13.00 sikre oprykning til serie 2.
OPBAKNING ØNSKES!

Kampens spiller blev Keeper Dahl.