Satsning på målmandspositionen

Anders Egeberg Olsen.

Gug Boldklub har stolte traditioner hvad angår målmænd. Senest fik 15-årige Theo Sander, der har fået sin fodboldopdragelse i klubben på Vissevej (nu AaB), debut på U16-landsholdet.

Vi ønsker at bibeholde fokus på udvikling af dygtige målmænd, og således var der inspirationsaften for vores pige- og drengeafdelinger i aldersgruppen U10-U12. Vores målmandstræner på ungdomssiden Steffen Munteanu Vestergaard (foto t.h.) var mødt velforberedt op, hvor halvdelen af tiden blev brugt på teori på loftet, og den anden halvdel på praktiske øvelser på anlægget.

Vores U12 pigetræner, Sarah Gadegaard var også begejstret: ”Træning var god, og jeg fik klart nogle redskaber med, som vil gøre det nemmere for mig at træne Emma og de andre piger som nu skulle have lyst til og talent for at stå i mål”.

For Steffen er det vigtig at målmandstræning prioriteres i alle fodboldmiljøer. Han mener at dette er med til at det generelle niveau på fodboldbanen højnes. Ligeledes er det vigtigt at klubben og spillere taler et fælles sprog i træning af vores målmænd, så den positive udvikling på denne position fortsættes. Et mindset som vi i bestyrelsen kun kan bakke op om.

Vi ser frem til en spændende og lærerig fremtid for vores unge målmænd.