Alt er klar – til årets veteranaften, næsten. Bortset fra, at vi måske lige mangler at få dig med på holdet! Og det kan heldigvis nås endnu.
Begivenheden foregår i klubhuset mandag den 25. februar fra kl. 18.30.
Ud over at møde gamle fodboldvenner får du i år mulighed for at høre nyt fra DBU’s formand, Jesper Møller, samt fra Gug Boldklubs seniorudvalg, så det bliver forhåbentligt en god aften i godt selskab.
Hvis du har tid/lyst, så gør blot følgende:
- Træf en hurtig beslutning om at komme.
- Send ”babu” en e-mail til benny.gug@teliamail.dk.
- Og oplys, om du ønsker gule ærter eller skipperlabskovs.
Det er da nemt, ikke!
Øllet og snapsen er hentet, den gode mad bestilles sidst på ugen, og bagermesteren fra Nørager, Peter Rask, sætter snart dej over til lækre kager - igen.
Og tænk, det hele koster kun 150 kr. - inklusiv en øl + en snaps.
Vi venter nu bare på din tilmelding, så send den gerne - straks!
PS. Fortæl gerne om arrangementet til andre gode gamle klubkammerater, du møder på din vej i løbet af ugen. For jo flere der bakker op om arrangementet, jo bedre!