Afdelingsdirektør Peer Kristensen fra Spar Nord Vejgaard var glad. Næstformand Poul Mose Johansen fra Gug Boldklub var glad.
Spar Nord Vejgaard har nemlig her tæt ved årsskiftet forlænget hovedsponsoraftalen med Gug Boldklub for 3 år til og med 2022. Aftalen betyder en pæn forhøjelse af sponsorbeløbet, ligesom Gug BK som sædvanlig kan søge om yderligere støtte fra Spar Nord Fonden.
Med forlængelsen af aftalen har Spar Nord Vejgaard i 2022 været hovedsponsor i Gug BK i hele 9 år. Og hvem ved, måske slutter det ikke der.
En dejlig nyhed her tæt på nytår.