Succesfuld standerhejsning for børn og unge

Så fik vi igen mulighed for at afholde Standerhejsning. I et højtbeskinnet Skjøtt Arena fik vi besøg af intet mindre end 220 fodboldspillere fra årgangene U6-U15. Både piger og drenge fik spillet lidt bold hvor ordet ”hygge” var i højsædet. Vores børn har de seneste to sæsoner været hårdt ramt af nedlukninger, så derfor var glæden også endnu større ved at vi igen kunne samles.

Flaget blev hejst tre gange og vi fik kyndig hjælpe af blandt andre Mathias og Frida der hver især spiller på U9 pige- og drengeholdet. Formand Henrik Gaardsøe fik holdt fine taler, hvor vi blandt andet fik lukket ned for Corona. Nu skal vi have en normal hverdag med kampe, sociale arrangementer og alt hvad en forening som vores ellers kan tilbyde.
Efter en let omgang fodbold blev der langet røde pølser og saftevand over disken – lige som der skal være til en Standerhejsning i Gug Boldklub.

Vi byder alle spillere velkomne, nye som gamle, til en fantastisk sæson i 2022.