Tættere på vores sponsorer: Nadias

Af bestyrelsesmedlem Nikolas Nørby.

Nadias er ny sponsor i Gug boldklub. Vi har derfor mødt Adnan Jabr (foto t.h.), som er direktør hos Nadias til en dialog omkring vores samarbejde og ikke mindst samarbejdshensigt og udvikling.

Nadias har eksisteret siden 1998, hvor deres udvikling startede med en butik på Boulevarden, som meget hurtigt blev til endnu en butik i Reberbansgade. De er efterhånden blevet til fem butikker i Aalborg området incl Nadias eget produktionskøkken. Adnan udtrykker med et smil på læben: " Vi er altid lige om hjørnet". Samtidig udtrykker direktøren, at Nadias dagligt leverer sandwich, salater, tapas og smørrebrød til virksomheder, sportsklubber og andre arrangementer her i Aalborg; så hvorfor ikke Gug Boldklub, hvor blandt andet børn og unge skal have en sund start på livet?

Nadias har altid sat en ære i, at støtte op om lokale tiltag /sportsklubber store som små, da de finder det yderst vigtigt at støtte op i lokalområdet. "Vi er stolte af vores by og alt hvad vi hver især kan gøre for hinanden", siger Adnan Jabr.

Under mødet med Adnan vender samtalen ofte tilbage på kvalitet og råvarer. Adnan fortæller, at Nadias omdrejningspunkt igennem alle årene har været, at der hver dag serveres frisklavet sandwich og salater lavet af kvalitets råvarer. De går ALDRIG på kompromis med kvaliteten på råvarerne. Det er ganske enkelt deres mission, at kvaliteten altid er i top. De gør deres ypperste for at imødekomme kundernes behov, derfor finder I både økologiske, glutenfrie, vegetariske og mange andre produkter på deres menukort. Der er således noget for enhver smag, når sulten melder sig.

Gug Boldklub møder samarbejdet på kvalitet og fælles udvikling og oplevelser omkring mad. Samarbejdet vil være synligt og aktivt og medlemmer og gæster i klubben vil mærke et samarbejde omkring Events og fodboldoplevelser i og omkring fodboldklubben. Blandt andet skal fodboldskolen og de mange unge mennesker smage kvalitet og lækre sandwich under fodboldskolen.