U11 Drenge - Et fantastisk fodboldfællesskab

U11 DRENGE - Et fantastisk fodboldfællesskab med plads til flere.

Gensynsglæden var enorm, da Gug BK U11 startede træningen op efter en lang og dejlig sommerferie. Trods 5 uger væk fra fodbold og hinanden har alle drengene fastholdt engagementet for fodboldfællesskabet og det høje humør vidner om et fantastisk et af slagsen.

Måske fordi vi har plads til alle. Her trives både ham med ambitioner og drømme om højeste niveau, ham der bare gerne vil have det sjovt med vennerne og alle dem midt imellem. I alt har vi knapt 30 drenge fra både Byplanvejen skole, Skipper Clement skolen, Dall skole, Seminarieskolen og naturligvis Gug skole.

Efter sommer tager vi så trinet op til 8-mandsfodbold. Et andet spil, som giver ønsker om, at endnu flere vil slutte sig til vores fantastiske fodboldfællesskab. Der er som sagt plads til alle. Også hvis du er i tvivl om fodbold er sagen eller om Gug Boldklub har de rammer, som passer til dine ønsker og behov. Kom forbi til en prøvetræning og føl fællesskabet an.

Vi starter altid træningen med, at alle mand hilser på hinanden - og slutter i øvrigt af på samme vis. Det er et fast ritual og vi tror på, det giver godt grundlag for fællesskabet på tværs af skoler, niveauer, ambitioner osv. Så vi står altså klar til at hilse dig velkommen også.

Indtil da spiller vi videre for fuld glæde. Med sved på panden og smil på læben.

Hilsen
Os alle fra U11