I Gug Boldklub har vi i seniorafdelingen udviklet et koncept omkring kamp-afviklingen for vores dygtige Jyllandsseriehold samt for vores øvrige dygtige seniorhold. Vi kalder konceptet MatchDay.
Visionerne med MatchDay er at skabe en stærk hjemmebane for vores hold samt at skabe et festligt folkemøde, hvor klubbens fans og bydelens beboere kan mødes i fornøjelige rammer til god fodbold og hyggeligt samvær.
På en MatchDay spilles der 2 til 3 kampe. Jyllandsserien spiller gerne lørdag kl. 13 og lige før og/eller lige efter spiller så 2 afvores øvrige seniorhold. Der lægges derfor op til en hel eftermiddag med gode fællesoplevelser i godt og muntert selskab med bydelens mange fodboldglade beboere.
Der er naturligvis FRI ENTRE og som klub tager vi ekstraordinært godt imod vores gæster, idet vi over årene skabt en hel unik fanzone, som vi i særlig grad pynter op til lejligheden. Dette suppleret af en særdeles indbydende og stemningsfyldt fanlounge, der gør oplevelsen til noget ganske særligt.
Som en del af dagens setup laves der bl.a. kampprogram med mulighed for gevinst. Endvidere afholdes indmarch og der speakes undervejs. I pausen og efter kampene er der musik og salg af pølser samt øl og vand mv.
Vel mødt på til en helt særlig fodboldoplevelse, som du ikke finder andre steder.
En del af MatchDay – en del af noget godt, og af et farverigt, fornøjeligt og fodboldglad folkemøde.