Dagens oldtimer



Text: SIMON BRIX FREDERIKSEN

Kigger vi i bakspejlet, er der flere store, om ikke stjerner så personligheder, fra klubbens førstehold, der på deres helt egen måde har dækket kvadratmeterne på banen, fyldt i omklædningsrummet eller varmet bænken. Spillere som alle er en betydende del af den blå-røde historie, og som derfor også har en masse gode minder fra deres storhedstid i klubben.

Vi har under overskriften ”Dagens oldtimer” bedt fem af dem om at udpege ét minde fra banen, én scene fra omklædningsrummet og én holdkammerat, som de gerne vil fremhæve. Hvor mange af historierne husker du?

De 5 i fokus var Henrik Lybæk, Kenneth Hansen, Svend Klingberg, Nicolai Fleron og Flemming Lyngø.

(Alle portrætter er fra jyllandsserieholdets kampprogrammer 2018).




Dagens oldtimer, vi tager forbi Memory Lane på Vissevej, er


SVEND KLINGBERG
87 kampe.



Svend Klingberg, tidligere anfører, oprindeligt fra Horsens, en del af ’psykologbanden’ på Førsteholdet med bl.a. seniorformand Jonas Jesnbye, Simon Schou og tidl. SønderjyskE-spiller Morten Hell. Siden træner for andetholdet sammen med selvsamme Jensbye. Svend fik 87 kampe for Førsteholdet efter sin debut 2004:

#1 fra banen: Jeg husker alle mine mål – ni styk i alt og et hav af gode dueller og tacklinger. To af dem var nærmest identiske og faldt i den afgørende oprykningskamp til serie 2 under Kenneth Hoffmann. En kamp, hvor det egentlig var min tur til at starte ude, men da en af medspillerne, Mathias Kær mener jeg, havde været på druk og ude af stand til at stå lige op, blev jeg foretrukket. Anders Klagenberg slår på de to første hjørnespark bolden mod forreste stolpe, hvor jeg løber ind i kuglen og sender den op under overlæggeren. Vi vandt og rykkede op!

#2 fra omklædningen: De utallige gange, hvor der er blevet sunget til melodien fra Jens Vejmand (desværre er jeg bange for at tilskuere og spillere er ved at glemme den), men det der især har brændt sig fast er en bestemt version fra én bestemt sæson, hvor vi smadrede lokalrivalerne fra B52:
”(…) Hvem sidder her og synger
med B´eren i en sæk
Det gør jo dem fra Gug af
med fjortende sejr i træk”
(der er desværre ikke plads til den fulde tekst, men spørg Jonas Jensbye, der gerne synger for, red.)

#3 en holdkammerat: Hold da op, der er mange; Per Mouritsen, der trods over 40 år var topscorer, Morten Hell, der nok var den dygtigste spiller, jeg har spillet med og så Søren Thuesen. Han fik kun 10 minutter på førsteholdet i én serie 2 kamp, fordi Søren Frederiksen forbarmede sig over denne pivringe (men vellidte) spiller og så var han lige ved at score (noget han stadig fortæller om vidt og bredt). Skal jeg vælge én bliver det dog Jonas Jensbye. Det er mig en gåde, at han har flere førsteholdskampe end mig, da hans tekniske niveau aldrig har været prangende og han var heller ikke særlig hurtig! Men han havde en evne til med sine ”begrænsede” midler utallige gange at tage det rigtige løb eller finde den rigtige placering og så brænde alligevel (han scorede dog også en hel del). Og så har han bare et kæmpe hjerte, der banker for Gug. Han lægger meget tid og et kæmpe engagement i klubben, som smitter alle der møder ham – eller hører ham.


Dagens oldtimer, vi tager forbi Memory Lane på Vissevej, er


FLEMMING LYNGØ
209 kampe.


Flemming Lyngø, den store angriber har lagt støvlerne på hylden, men som i 90’erne styrer han stadig Aalborgs natteliv fra sin egen Old Games Pub. Lyngø fik debut 1989 og siden spillede han 209 kampe (nr. 3 på evighedslisten) ”og scorede ligeså mange mål,” som Benny Nygaard plejer at sige:

#1 fra banen: Jeg vil nævne to. Den første er en hjemmekamp mod Hobro, hvor vi vandt 4-3 og jeg ”kom til at lave alle fire.” Det resulterer så i en henvendelse fra AaB. Jeg valgte dog at takke nej, simpelthen fordi man ikke måtte ryge i bussen.
Derudover husker jeg en kamp i Vårst, som blev afbrudt pga. af regn og lyn. Vi gik ’i kabinen’, hvor vi stod og ventede på opklaring. Vi var nogle stykker, der valgte at varme rumpetten op ad radiatoren, da et lyn åbenbart ramte klubhuset hvilket resulterede i et kæmpe stød i bagdelen på os.

#2 fra omklædningen: Jeg husker mange gode snakke (og øl) med præst Jens Brun som jeg oftest havde som sidemakker efter kampene. Han var et godt supplement til min hverdag i restaurationsbranchen og kom altid med nogle gode historier.
Jeg husker også en afstemning om kampens spiller, hvor en spiller (ingen nævnt, ingen glemt, red.) fik samtlige stemmer! Så sagde jeg til ham: ”Man kan sgu da ikke stemme på sig selv?!” hvortil han svarede: ”Jamen, alle i andre syntes da også jeg var den bedste?”

#3 en holdkammerat: Udover den mangeårige træner, Ole Madsen, er der to, som har indprentet sig: Peter Boye og Erik Steffensen. Men det er absolut ikke pga. af deres fodboldkvaliteter, hvor jeg var klasser over dem! Nej, det er for et venskab, som fodbold jo også giver og som har varet lige siden. Vi ses ikke så ofte som vi burde, men har haft mange skønne ture og oplevelser sammen.


Dagens oldtimer, vi tager forbi Memory Lane på Vissevej, er


HENRIK LYBÆK
110 kampe.


Henrik Lybæk, mangeårig fast bestanddel af top 10-listen over flest kampe siden debuten tilbage i 1979 og de 110 kampe. Siden Henrik satte støvlerne i bryggerset for sidste gang, har han bl.a. gennemset klubbens regnskaber hvert år som revisor og den vej rundt bidraget til klubben, striwerne og bydelen han stadig bor i.

#1 fra banen: ”Fodbold er ikke for de stumme.” Der findes de spillere, der snakker mere end de spiller. Efter en kamp spurgte vores anfører og libero Lars Corfitsen angriberen Jørn Jeppesen hvorfor han egentlig gik i bad – når det var tilstrækkeligt bare at skylle munden.
Vi rendte også ind i en mærkelig sejr en gang mod rivalerne fra LKB Gistrup, som vi slog 1-0. LKB gav bolden op spillede tilbage til deres libero som spillede tilbage til deres målmand – som dog var optaget af noget helt andet end fodbold. Bolden trillede i mål og vi førte 1 -0, uden at have rørt bolden. Det holdt til slut.

#2 fra omklædningen: Jeg husker også et tidspunkt, hvor vores daværende formand, Jens Tram også agerede holdleder til en kamp ude mod Freja. Freja var klar favorit, men da der blev fløjtet af, var stillingen 0–0. Jens Tram var ovenud lykkelig for det ene point og sagde ”godt kæmpet, gutter”, mens han tømte vandflaskerne. Problemet var bare at der kun var fløjtet til pause…

#3 en holdkammerat: Jeg har spillet med flere af klubbens store spillere, og mange af dem havde mere eller mindre spændende ”kælenavne”. Jan Skousbøll blev kaldt ’Bøllen’, Claus Willadsen, klubbens seneste (og kun tredje, red.) æresmedlem hed ’Willy Utilfreds’, vores målmand, Rene Köpfli havde kælenavnet ’Sien’, hvilket måske er så positivt for en målmand. Erik og Erik – Thuesen og Haggren hed henholdsvis Laxholm(fordi han aldrig blev beskidt) og ’Eriktion’ eller ’Propellen’. I kan jo selv tænke jer til historierne bag navnene.


Dagens oldtimer, vi tager forbi Memory Lane på Vissevej, er


KENNETH HANSEN
154 kampe.



Kenneth Hansen, moderne legende, der var en af de første af egen avl, der slog igennem på Førsteholdet, da man begyndte at genrejse seniorafdelingen for over 10 år siden. Dengang var der ikke mange lokale, men gik forrest. ’112’, som han blev kaldt, var forbi stort set alle positioner fra venstre kant til midtstopper, ligesom han var en eksemplarisk klubmand udenfor banen. Siden debuten i 2007 har han spillet 154 kampe i blåt og rødt:

#1 fra banen: Den efterhånden legendariske oprykningskamp på Garbage Ground i Hals. Allersidste spillerunde og vi skulle vinde mod et hold, der kæmpede for nedrykning og som havde slået os 7-2(!) i det omvendte opgør. Vi vandt lidt heldigt 2-1, men vi var stadig afhængige af et andet resultat i Asaa, der mødte Skalborg. Thomas Bugge havde live-update over telefonen til Svend Klingberg i Asaa, og alle – ALLE – spillere, publikum, kærester, forældre, står omkring Bugges telefon. Ikke nok med at Asaa selv hang med røven i vandskorpen og skulle stjæle point fra topholdet Skalborg, så var de to mand i undertal, men alligevel får de scoret og da Bugge råber: ”Der er fløjtet af!” bryder alle ud i jubel. Vanvittig stemning og oprykningsfesten senere blev ikke mindre festlig.

#2 fra omklædningen: Vi skulle spille en kamp mod de grønne ude fra Svenstrup/Godthåb. Altid kæphøje Lasse Skov endte med at bruge hele trænerens taktiske oplæg under bruseren for at få varmecreme væk fra sine ædlere dele, efter de var kommet i berøring med den krasse varmecreme. Skov var stille den dag i Svenstrup, mens hans lyske plus det løse, var varmt.

#3 en holdkammerat: Den mangeårige anfører og forsvarskrumtap, Anders Groth, var en fantastisk kaptajn. Vi var ikke så mange unge på det tidspunkt jeg kom op på Førsteholdet, sammen med Lasse Skov og Morten Isager. Men Anders Groth tog sig virkelig godt af os, da vi som unge og nervøse knægte blev senior-spillere. Groth gik også selv altid forrest, både til kamp og træning. På alle måder en klassespiller og en super holdkammerat.;


Dagens oldtimer, vi tager forbi Memory Lane på Vissevej, er


NICOLAI FLERON
138 kampe.



Nicolai Fleron, midtbanekriger siden debuten i 1997, der i ny og næ bragede et langskud op i krogen. Spillede en stor rolle i ”genrejsningen” af seniorafdelingen med Søren Bæk, Søren Frederiksen og andre, bl.a. som træner for 2.holdet, som han førte til to oprykninger, samtidig med han satte en førsteholdskamp i banken hver halve år. Det blev til i alt 138 kampe for kæmpen fra Kongerslev, men stængerne og Robocop-knæbindet brillerer stadig i Old Boys-afdelingen.

#1 fra banen: Vi spillede en pokalkamp på udebane i Gundersted. Her brokker en spiller fra hjemmeholdet sig til dommeren et par gange. Dommeren siger til ham, at han skal holde sin mund. Kort efter får vi et frispark, hvor jeg siger: "Dommer, du er en idiot". Herefter giver han et gult kort til spilleren fra Gundersted. Deres højre back er ikke overraskende ikke helt tilfreds, fordi han hørte, at det var mig der sagde det. Vores angriber, Flemming Lyngø, siger så til ham, at jeg er bugtaler, hvortil han forstående svarer: "Nåååå, okay…”

#2 fra omklædningen: Legenden over dem alle, æresmedlem Benny Nygaard, var aldrig den der skæppede mest til i bødekassen i sin tid som holdleder for Førsteholdet. Dertil var han for grundig. Benny mødte altid op i god tid for at klargøre spillertøjet, drikkedunke og druesukkeret til os. Der var dog én gang, hvor han måtte punge ud. Det var da han mødte ET DØGN for tidligt til kamp ude mod LKB Gistrup.

#3 en holdkammerat: Blandt mange holdkammerater i tidens løb, må jeg simpelthen fremhæve Peter Gaardsøe. Han havde lidt af det hele. God teknik, et godt skud, masser af overblik og en god afslutter. Og nok så vigtigt var han også rigtig god i omklædningsrummet.