Det var dengang
Af Johannes Knudsen (formand 1980-1985 og 1989-1990).
Som en af de forhenværende formænd er jeg også blevet opfordret til at bidrage med et par erindringer fra ”min” tid, hvilket jeg selvfølgelig gerne gør.
Vi flyttede til Gug i 1967, men det var dog først i starten af 70erne, jeg fik kendskab til Gug Boldklub. Jeg blev opfordret til at komme ned og spille oldboys fodbold og samtidig hjælpe til med at træne 4. drengehold – det var dengang træningen foregik på skolens baner, og Christians garage fungerede som boldrum. Godt 30 år er nu gået, og oldboyserne er blevet til superveteraner, og vi nogle stykker, der er med endnu, hvilket siger alt om, hvor sjovt og dejligt, vi har haft det sammen.
Byfest
Noget af det allerførste, jeg blev involveret i, var byfesterne ”På hat med Gug”. Den første fest blev afholdt i 1972 på skolens idrætsplads, og det var festpladsen indtil 1978 (så vidt jeg husker) hvor man flyttede ned til klubhuset på Borger Alle.
Når man tænker tilbage på de første byfester, bliver man helt nostalgisk, for især Gugaftnerne i ”Stråhatten”, hvor flere hundrede Gugborgere mødte op, er værd at mindes.
På scenen optrådte kunstnere som Birthe Kjær, Dario Campeotto og Bjørn Tidemann. Tivoli og anden underholdning var der selvfølgelig også.
Overskuddet var stort de første år - ikke mindst takket være et stort ølsalg. Den store opbakning fra Gugfolk varede dog ikke ved – tiderne skifter – og allerede i 1980 besluttedes det at droppe byfesterne, da man ikke mente, det økonomiske udbytte stod i rimelig forhold til arbejdsindsatsen.
En diskussion, der stadig føres. Medvirkende til beslutningen var også, at der ved festen i 1979 var store problemer med rockere, som lavede ballade. Men penge skal der til, så et par sikre indtægtskilder blev ikke droppet.
Vi fik lov til at opstille en tombola ved købmand Kaj Pedersen på Gugvej – der hvor Aldi ligger nu om dage. Og oldboys arrangerede loppemarked i skolegården. Pausen i festlighederne varede heldigvis kun et år, og siden har der været byfest hvert år. Nogle år med mere succes end andre.
Hvem husker ikke ovennævnte fest i 79, og hvem husker ikke festen i 89 med besøg af Preben Elkjær og halbal med grillstegt okse og Tommy Seebach (desværre blev overskuddet et stort 0).
Jeg afløste Bruno Schnoor som formand på generalforsamlingen i 1980 og sad i formandsstolen de næste fem både travle og spændende år.
Den øvrige bestyrelse bestod af kapaciteter som Allan Rafn, Jan Ladevig, Ole Brix, Chr. Christensen, Kurt Lindholt, Otto Nielsen, Jess Pedersen, Bruno Schnoor og Knud Larsen, folk som lettede opgaven meget.
Andre gode folk som Benny Nygaard, Per Aaby, Thorkild Vardinghus, Kresten Dyhrberg, Jørn Larsen, Ole Larsen m.fl. deltog også i bestyrelsesarbejdet tilbage i tiden.
Nyt klubhus
Den største begivenhed i min formandstid var klubhusbyggeriet.
I 1981 forlod Allan Rafn bestyrelsen, men indvilgede i at blive formand for det nedsatte byggeudvalg, der foruden Rafn kom til at bestå af Finn Nielsen, Svend Bols og undertegnede.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at det ikke mindst skyldes Allan og Finn, at vi fik så stort og flot et klubhus, som vi gjorde. De var et par hårde forhandlere, der ikke lod sig spise af med en discountløsning.
Niels Thomassen fra 4. magistrat gjorde det hurtigt klart for udvalget, at luksusbyggeri som det i Lindholm og Vejgård kunne vi glemme alt om. De tider var ovre. Vi kunne få 400m2, som var normen for nyt klubhusbyggeri.
Der blev udarbejdet et nyt projekt på 545 m2 , og dertil kom, at vi fik lov til at udnytte tagetagen. Dette projekt godkendte fritidsnævnet på sit møde 21. maj 1981.
Der blev kalkuleret med en byggepris på 3,3 mill., inventar inkl. Primo december var byggeriet så på byrådets dagsorden. Et spændende møde, som Jan Ladevig og jeg selv overværede.
Henning G. Jensen, Anton Kanstrup og Kjeld Andersen anbefalede varmt projektet til de tre mill., og med et lille flertal blev forslaget stemt igennem - og glade og lettede var vi. For Jans vedkommende blev der dog dryppet lidt malurt i bægeret, da en tyv havde sneget sig ind i garderoben og stjålet hans frakke med nøgler m.m. Byrådssekretær Anni Walther gav os dog kørelejlighed til Gug.
28. juni 1982 godkendte byrådet på et møde det projekt arkitekt Peter Dahlgård og ingeniørfirmaet Gustav Heilskov havde udarbejdet.
17. august kl. 11,00 afholdtes licitation i det gamle klubhus, og licitationen viste, at byggeriet kunne gennemføres for det bevilgede beløb. Først i september var der grundstensnedlæggelse, hvor ca. 150 var mødt op. Første sten blev nedlagt af Esben Daubjerg og Thomas Dyhrberg i skøn forening. Næste af undertegnede og nr. tre af Allan Rafn.
3. december var der rejsegilde, og lørdag den 4. juni 1983 var dagen for den officielle indvielse, en festdag af de helt store i Gug Boldklub. Dagen startede med reception, og om aftenen var der stor fest for indbudte gæster med borgmester Kaj Kjær og frue i spidsen.
Lørdagen efter var der igen fest, og ikke mindre end over 300 af klubbens medlemmer og andre Gug-folk mødte op. Hele det nye klubhus blev taget i brug, brandmyndighederne ikke også mødte op.
Tennis i Gug
På generalforsamlingen i nov. 1981 fremsattes ønsket om en tennissektion i Gug Boldklub, der så skulle overtage det gamle anlæg på Borgeralle. Forslaget vandt stor tilslutning.
Der blev hurtigt nedsat et tennisudvalg, der skulle tage sig af det videre fornødne. Udvalget bestod af Kresten Dyhrberg, Kurt Lindholt og Henning Søby, som repræsentanter fra Gug Boldklub, og de tennisinteresserede Gugfolk var repræsenteret af Poul Brassøe, Henrik Schmidt og Finn Toldborg.
14. oktober var der stiftende generalforsamling i tennisklubben. På klubbens generalforsamling den 22. november 1982 vedtoges en ny strukturel opbygning gående ud på, at såvel fodbold som tennis skulle være to selvstændige afdelinger med hver deres vedtægter og bestyrelser i Gug Boldklub af 1954, som så blev hovedafdeling med egen bestyrelse. Kresten Dyhrberg blev hovedafdelingsformand.
Denne struktur levede dog ikke ret længe – ca. fire år, hvorefter tennis og fodbold gik hver til sit i fred og fordragelighed.
Hovedafdelingen nedlagde sig selv, og fodboldafdelingen kom igen til at hedde Gug Boldklub af 1954.
På generalforsamlingen november i 1985 takkede jeg af efter fem spændende, travle, men dejlige år og overlod med sindsro posten til min gode ven Jens Tram.
Efter en pause på nogle år påtog jeg mig igen hvervet som formand for en 2-årig periode, og igen blev det travle og spændende år, men så var det også slut.
Igen kunne jeg med sindsro overlade stolen til min efterfølger. Efter mange overtalelsesforsøg indvilgede Erik Lund i at blive formand for Gug Boldklub, en beslutning, der som ventet skulle vise sig at blive til stor gavn og glæde for klubben.
Hjertelig til lykke med jubilæet !