Er du passioneret omkring fodbold, og brænder du for at udvikle unge spillere? Så har vi et ret godt tilbud til dig i Gug BK! Vores U14-drenge søger med lys og lygte efter deres kommende cheftræner. Niveauet er højt, og spillertruppen bliver stadig større – men de mangler én (eller flere), der vil sætte retningen!
• Er du passioneret og brænder for ungdomsfodbold?
• Kan du sætte retning, skabe struktur og fylde banen med energi?
• Kan du kombinere tydelig ledelse med et glimt i øjet?
• Vil du være med til at forme +40 talentfulde drenge?
Så er det måske dig, vi har brug for?!
Spørg’ man drengene, så ønsker de sig en træner, som:
• Har lyst til at træne 3 gange om ugen
• Er tydelig i sin kommunikation og tør stille krav
• Kan være sjov og nærværende både på og udenfor banen
• Vil med til Holland i foråret 2026
• Aldermæssigt er i den yngre ende af skalaen (eller som minimum er ung af sind)
For os som klub er det vigtigt, at du har lyst til være en del af fællesskabet og arbejde tæt sammen med resten af trænerteamet. Det er en fordel, hvis du har en fodboldfaglig ballast og erfaring med trænerrollen på foreningsniveau, men vi bidrager også gerne med sparrring, støtte og udvikling til upcoming træner-aspiranter!
Dine opgaver:
• Planlægning og afholdelse af 2-3 ugentlige træninger samt kampafvikling
• Fokus på både teknisk, taktisk og fysisk udvikling af spillerne
• Motivation og videreudvikling af spillernes forståelse for spillet
• Løbende dialog og feedback til spillerne
Vi tilbyder:
• En unik mulighed for at arbejde med en motiveret spillertrup med både bredde og højt niveau (liga 2 og 5)
• En stærk klubånd og god opbakning fra både trænere, forældre og bestyrelse
• Mulighed for at udvikle dig selv som træner gennem kurser og sparring med klubbens børne/ungdomsudviklingstræner
• Løn efter klubbens gældende regler for godtgørelse
• Tøjpakke
Vil du være en del af holdet? Så ring eller send en ansøgning afsted hurtigst muligt!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mathilde Daugaard, Gug BK's bestyrelse
mathildekirialdaugaard@gmail.com - Mobil: 53558543
Emil Adelborg, børne/ungdomsudviklingstræner
emiladelborg@hotmail.com - Mobil: 21862194