Af JS-træner Kasper Stiller.
Udover tilgange af Mads Larsen og Nikolaj Lyngø har vi også fået 4 andre stærke tilgange.
Søren Astrup (foto) er vendt tilbage, efter 1 1/2 år i Frederikshavn. Det var en trist dag da Søren tog til Frederikshavn, men heldigvis er han vendt tilbage og det er vi megaglade for. Søren er en virkelig stærk forsvarsspiller, som helt klart giver vores forsvar et boost. Men vigtigst af alt er han en skide go’ fyr, der er meget vellidt i hele klubben.
Thomas Kirk der tidligere har vogtet målet i Frederikshavn og i ungdomsårene havde sin gang på AaB, er også trådt til. Thomas har bidraget fra dag et med godt humør og givet et ekstra boost til konkurrencen om målmandsposten.
Kasper Skov, der tidligere slog sine folder i Jammerbugt FC, er også stemplet ind. Kasper er en sjov fætter, et stort smil hver gang man ser ham og samtidig en teknisk dygtig kant/angriber, der har et strejf af elegance, når klatten er for hans fødder. En spiller vi forventer os meget af.
Thomas Gasberg er kommet til fra Aalborg Freja, men har også tidligere gjort sig på NFB’s Danmarksseriehold og i Jetsmark. Central midtbane der er dygtig til at fordele boldene og samtidig bidrager stærkt til det sociale i omklædningsrummet.
Fælles for alle de nye er, at de nogle fede personligheder, at de er faldet virkelig godt til i klubben og bidrager til kulturen. Det vidner om, at de etablerede spillere er dygtige til at tage imod nye og at der er et fællesskab i Gug BK, som er enormt stærkt. Vi har en meget stærk trup og vi glæder os til at sparke en spændende sæson i gang.
Foto fra jammerbugtfc.dk.