Gade- og firmaturneringen er tilbage!
Vi gentager succesen fra sidste år, når Gug Boldklub igen inviterer til årets festligste fodboldturnering! I år bygger vi videre på det udvidede koncept fra 2024 og inviterer alle, der har lyst til at samle et hold, til en dag fyldt med bold, grin og fællesskab på banerne i Gug. Om du stiller med familieholdet, kollegaerne, nabovejen, mødregruppen eller bare en flok gode venner – alle er velkomne!
Så snør støvlerne og vær med, når vi fejrer fodbolden, fællesskabet og klubånden!
Arrangementet starter kl. 17.00. Der spilles på 4 baner omkring eventområdet. Tilmeld dit hold og bliv ét af max 20 hold, der deltager. Kom gerne i hjemmelavede holdtrøjer eller bestil jeres helt eget spillesæt hos Sport24 Teamsport Aalborg!
Regler:
• Holdet skal bestå af max. 10 personer (mixed hold og begge køn skal altid være repræsenteret på banen)
• Der må gerne tilmeldes mere end ét hold pr. gade/virksomhed
• Børn under 12 år kan desværre ikke deltage
• Vi spiller på 8 mands baner med 7 spillere og 1 målmand på banen ad gangen
• Der må anvendes fodboldstøvler, og vi anbefaler brug af benskinner
• Vi henviser til et hensyn omkring fysiske- og fodboldmæssige forskelle
Vi tilbyder følgende for kun 500 kr. inkl. moms:
• Minimum 4 kampe pr. hold af 15 min. varighed
• Musik og hyggelige indslag
• Eftertragtet pokal til vinderholdet
• Præmier fra SparNord Vejgaard
• Mulighed for køb af drikkevarer (øl/vand) samt pølser/brød fra grill
• Tilladt at medbringe egen mad - der opfordres til at støtte vores lokale sponsorer!
Deadline for tilmelding: Fredag den 22. august, 2025!
Tilmelding foregår på mail: inspektoer@gugboldklub.dk med registreret betaling og hold/firmanavn på mobilepay 65847 eller pr. faktura. Denne betaling dækker holdgebyr. Mad samt drikkevarer købes direkte på dagen (skal ikke bestilles på forhånd).