Glæd dig til Vennernes Dag den 17. august

 

Siden 1972 har Gug Boldklubs Venner – i samarbejde med Gug Boldklub - holdt en årlig sommerfest på klubanlæggene – under forskellige betegnelser. En undtagelse herfra var dog perioden 2020-21, hvor covid-19 plagede os alle. 

Traditionen videreføres også i år - under mere beskedne forhold sammenlignet med de såkaldte gode gamle dage – men med fokus på sociale begivenheder.

Dette er nu en dag, hvor Gug Boldklubs Venner er i fokus på Skjøtt Arena med fælles aktiviteter – samtidig med, at der spilles mange fodboldkampe.

Programmet omfatter i år bl.a. gratis kaffebord om morgenen samt gratis sildebord til frokost/middag. Herudover er der hele dagen opstillet en stor hoppeborg til børnene samt en tombola til de spillelystne. Efter afvikling af dagens mange kampe er der om aftenen indbudt til fællesspisning i Eventhuset for alle interesserede – med levende musik af orkestret Rococo.
Tilmelding foretages på MobilePay-nummer 12 51 72.

Formålet med Vennernes Dag er – ud over det sociale - at skaffe midler til Gug Boldklubs Venners virke, bl.a. ved at bygge lidt videre på tidligere tiders traditioner under byfester og markedsdage.

Vennerne håber nu på både godt vejr samt mange besøgende til en festlig dag på Skjøtt Arena - lørdag den 17. august.

Se program: