Ingen jul uden et flot juletræ

Vennerne holder igen grøn jul.

Ingen jul uden et flot juletræ. Og Gug Boldklubs Venner gør det igen i år nemt for klubbens mange medlemmer - og de øvrige lokale beboere - at finde et fint et af slagsen.

Og så tilbydes det endda, at juletræet bringes hjem til kunderne - lige til døren, hvis man har behov for det og bor i området. Det koster ganske vist et lille symbolsk beløb, men det er da en service, som mange godt kan have brug for.

Salget af juletræer foregår på klubanlægget i alle decembers weekender op til jul - i tidsrummet kl. 10-16. Endvidere holdes der også åbent for salg torsdag den 22. december og fredag den 23. december.

Forhåbentlig vil rigtig mange familier, der i det daglige færdes i og omkring Gug Boldklub, i år købe et juletræ af Vennerne. Træerne er alle af god kvalitet – og sælges til favorable priser. Overskuddet fra salget går – som altid - til gode formål i klubben.

Støt derfor op om det gode grønne initiativ fra Vennerne!