JS: Fortjent sejr i imponerende indsats

Gug BK - Fuglebakken KFUM 2-1 (0-1)

35’ 0-1
47’ 1-1 Kaalbye (Krogh)
62’ 2-1 Astrup (Jalle)

[ Stilling i puljen ]


Af cheftræner Michael Hjortkjær.

Fortjent sejr i en imponerende indsats mod rækkens førerhold. I første halvleg spillede vi nok vores bedste omgang fodbold i efteråret. Vi vandt størstedelen af vores dueller, og vi var bevægelige for boldholderen.
Vi kom bagud efter ca 35 minutter efter en pasningsfejl, men vi fortsatte vores hurtige spil.
Klitgaard kom igennem til en kæmpe chance, og Nick ramte overliggeren, men vi gik til pause bagud 0-1.

Pausens vigtigste pointe var, at vi skulle fortsætte med samme niveau, som i 1. halvleg.
Godt et minut inde i 2. halvleg vandt Krogh sin duel og sendte Kaalbye (kampens spiller) afsted. Et par gode berøringer og så sparkede vores anfører den ind, til en tiltrængt og velfortjent udligning.
Vi fortsatte og efter 62 minutter sparkede Jalle et hjørnespark til bagerste område, hvor Søren headede os foran.
Ikke længe efter, begyndte vi at miste styringen af kampen med bolden. Fuglebakken kom mere ind i kampen, men alligevel blev det store chancer til Hjalte, Jalle og Fupper.

I sidste del af kampen fightede vi føringen hjem, og vi har stadig en meget lille livline, for at holde os i rækken.

Tirsdag tager vi til Randers, hvor vi igen har brug for en sejr.

Tillykke til 2. holdet med deres vigtige sejr.