JS: Gug BK på vej mod overlevelse

Randers Freja - Gug BK 1-2 (0-1)

17’ 0-1 Jalle
75’ 1-1
85’ 1-2 Fupper
[ Stilling i puljen ]


Af cheftræner Michael Hjortkjær.

Vigtig sejr i en stærk holdindsats. I første halvleg spillede vi en rigtig fin omgang fodbold. Kampen bar præg af at der var en stærk medvind, hvor dette i første halvleg var i vores favør. Dette formåede vi at udnytte ved at lægge et godt pres og skaber flere fine muligheder
Efter ca 17 minutter får vi et frispark tæt på deres felt. Dette sparkede Jalle mod det lange hjørne og udnyttede at keeperen stod langt ovre i den ene side. 0-1 til Gug
Der var optræk til flere gode muligheder, men det lykkedes ikke at udbygge føringen og vi gik til pause med en føring på 0-1.

Vi vidste at vi i 2. halvleg ville have modvind og der blev snakket om i pausen, at vi skulle modstå det pres Randers ville komme med når 2. halvleg begyndte. Vi formåede også i store dele af 2. halvleg at modstå presset, hvor Bæk viste sikre hænder nede i målet når der var fare på færde.
Efter 75 minutter lykkedes det dog Randers at få udlignet til 1-1. Dette skete på trods af, at Randers lige havde fået gult kort, og vi hermed var i overtal.

Vi forsøgte dog at samle os og presse på for at få de vigtige 3 point. Dette førte til flere goder muligheder, hvor specielt en velspillende Nick (Kampens spiller) var med til at skabe disse.
Da der resterede 5 minutter af kampen kom forløsningen, hvor et indlæg fra Fupper svævede hen mod det lange hjørne af målet. Bolden røg gennem målmandens handsker og hermed stod der 1-2 til Gug

I sidste del af kampen fightede vi føringen hjem, hvor vi formåede at holde bolden på egne fødder gennem godt pasningsspil. Kampen endte 1-2 til os, og vi tog et utroligt vigtigt skridt på vej mod at overleve i Jyllandsserie 1.

I den kommende weekend tager vi mod Aalborg Freja på udebane, hvor vi ser frem til at fuldføre vores comeback.

Vi skal “bare” blive nr. 6 eller 7, så kommer vi i Playoff. Glem Randers Freja. Brabrand må ikke skaffe flere point end os i den kommende runde. Samme antal point, er nok for os.