JS: Hattrick af Frederik Olsen i pokalen

DBU POKALEN:
Hirtshals Boldklub - Gug BK   1-4 (1-1)


0-1 Fupper (Nick)
1-1
1-2 Gårdsøe (Bruun)
1-3 Fupper (Kalle)
1-4 Fupper


Af Michael Hjortkjær.

17/06/24: Igen et hattrick og en overbevisende sejr.

Vi kom godt fra start, selvom at vi startede i kraftig modvind. Vi tog ansvar for bolden, ved både at være kontrollerende i boldomgang og ved at presse højt. Kampen var kun lige startet, og så var Fupper i hopla (dagens spiller). Assist fra Nick.
Hirtshals bedste periode var fra 5.-15. minut, og her fik de presset os. Dette resulterede i udligning efter 15 minutter.
Vi havde godt styr på resten af 1. halvleg, hvor vi skabte flere store chancer. Vinden var en kæmpe faktor, og derfor var 1-1 ved pausen ganske fint.

2. halvleg var kun 4 minutter gammel, og så fik Gårdsøe en 1v1 situation på kanten, hvor han med fart fik sat sine modstandere. Assist fra Bruun.
Fupper var ikke færdig, og efter 59 minutter blev det til et flot bandespil med Kalle - 1-3.
I 67. minut lukkede Fupper kampen med tredje scoring. En afslutning ramte Hirtshals overligger, og Fupper var først på riposten.

Vi er klar til hovedturneringen, og venter spændt på lodtrækningen d 4/7.

På søndag er det forårets sidste kamp, hvor vi tager imod topholdet fra Løgstør.