Vi var ok i 1. halvleg, men Sune (kampens spiller) gav holdet en masse energi, da han kom ind ved pausen.
Det blev 20-3 i afslutninger til os i 2. halvleg, hvor vi først fik lukket kampen til 0-2 i 85. minut, hvor Larsen fandt Nick dybt. Inden da havde vi skabt rigtig mange gode chancer, hvor Sune med et hovedstød efter et hjørnespark fra Nick, havde gjort det til 0-1.
Vi ville gerne have lukket kampen tidligere, men en toppræstation fra KFUM’s målmand gjorde det svært i dag.
Vi er videre og vi tæller nu fem sejre i træk. Det vil jo være sjovt, hvis vi får besøg af AaB i august.
På søndag slutter vi sæsonen med en udekamp hos Randers Freja, hvor vi vil gøre hvad vi kan, for at slutte sæsonen med seks sejre i træk, og samtidig konsolidere 4. pladsen.