JS: Sidste nyt – Spillerstatistikken er klar

Af Martin Klagenberg, Statsman.

Kvinder - Jyllandsserie.
Klubbens kvindehold har i foråret spillet 15 kampe, hvoraf en enkelt var en pokalkamp.
To spillere har spillet alle 15 kampe - Stine Balling Olsen og Emma Steffensen.
Der har været brugt ikke færre end 24 forskellige spillere, og heraf har 17 spillet mindst otte kampe.
Der har været to jubilarer i foråret - Freja Mortensen med 150 kampe samt Line Pedersen med 100 kampe.
Der har ikke været debutanter, så ene kendte spillere har repræsenteret klubben.

Herre - Jyllandsserie.
Tilsvarende kan – på sin vis – ikke siges om herrernes førstehold, hvor der har der været stor aktivitet med ikke mindre end 12 debutanter i foråret.
Syv af disse endda i samme kamp – i en pokalkamp oppe i Skovsgaard. Det var med kun to faste spillere fra JS-holdet, mens resten var fra serie 3-5. Resten af JS-holdet skulle i stedet være i hård træning, da der kun var seks dage til næste kamp. Denne træning blev dog aflyst, så ingen meter i benene til JS-holdet denne aften. Det havde nok været smart at stille med stærkest mulige hold oppe i Skovsgaard, som man vist rent faktisk skal. Det siges, at blot 3-4 mere fra JS-holdet ville have givet en sikker sejr og videre deltagelse i pokalturneringen, hvor man kunne trække et højt rangeret hold.
Sidste år var det Hobro fra 1. Division, vi havde glæde af at få på besøg - med et pænt økonomisk overskud.

Følgende 12 spillere fik debut i foråret på førsteholdet for herrer:

  • Oliver Knudsen
  • Oliver Flodin
  • Christopher Gram
  • Morten Uglebjerg Thomsen
  • Christoffer Myrup
  • Tobias Søren Josefsen
  • Mathias Sørensen
  • Jacob Amdisen
  • Frederik Krogh
  • Rasmus Zimmer
  • Christoffer Vardinghus Nielsen.
  • Jacob Hoe Nielsen - som rosinen i pølseenden og som den eneste af fire brugte målmænd i foråret, der ikke blev passeret.


Der er afviklet 15 kampe, hvoraf den ene som nævnt var en pokalkamp. Ingen spillere har været med i alle kampe, men to spillere har været i aktion i 14 kampe - Christian Klitgård Pedersen og Jens Joe Klagenberg.

Der har været brugt ikke færre end 35 forskellige spillere i foråret, og heraf har 15 spillet ni  kampe eller flere.

Lige som damerne har der været to jubilarer. Jens Joe Klagenberg er med 250 kampe nu i top som nr. 4 på alle tiders kampliste for Gug Boldklub. mens den desværre ofte skadede og altid hårdtarbejdende Anton Langagergaard har passeret sit første jubilæum – med sin kamp nr. 100.

Se de komplette statistikker for kvinder og herrer lige her.