JS: Super indsats i højspændt kamp

Brabrand - Gug BK 3-3 (2-1)

10’ Nick (Kaal)
21’ 1-1
27’ 2-1
48’ 2-2 Nick (straffe)
67’ 2-3 Kasper (u.a)
86’

[ Stilling i puljen ]


Af cheftræner Michael Hjortkjær.

Vi lagde alt på banen for hinanden, og var tæt på de tre point.

Kampen startede i et rigtig højt tempo, hvor begge hold pressede højt og spillede hurtigt. Vi startede bedst og kom også foran, men Brabrand er nok den bedste modstander, som vi har mødt i dette efterår, og de fik også mange store chancer.
To hurtige scoringer til Brabrand efter godt 20 minutter, men det slog os ikke ud. Vi fortsatte med at arbejde os mere og mere ind i kampen ved at spille kort og få Brabrand til at løbe mange sure meter.

I pausen satte vi Kasper Sørensen ind som spidsangriber, og han havde stor indflydelse som bl.a spilstation.
Allerede 3 minutter inde i 2. halvleg udlignede Nicklas Sørensen (foto) på et straffespark. Det var blevet begået mod Kaalbye, der tog et klogt træk væk fra en glidende Brabrand forsvarsspiller.

Vi havde momentum, men Brabrand havde alligevel flere store chancer, og derfor blev Jacob Bæk kåret til kampens spiller.
Efter 67 minutter kom vi på 2-3, hvor en afrettet bold kom hen til Kasper (Kalle), der sikkert scorede sit første mål i vores blå trøje.
Vi fortsatte med at præstere og arbejde hårdt, hvor der var chancer i begge ender. Efter 86 minutter fik Brabrand udlignet til kampens resultat, efter er flot sparket direkte frispark.

Dette hold er en kæmpe fornøjelse at følge, hvor spil og indstilling ofte er helt i top.