Krykhusarerne - Mød Old Boys 59+

Af coach Poul Møller.

Ole Madsen var en sommeraften i juni måned indkaldt for at hjælpe os. ”Sikke en flok - krykhusarer” var hans bemærkning, da vi varmede op. Men han erkendte under kampen, at krykhusarer også er stolte husarer!
Vi ved jo alle, at bag sådan en flok gæve gutter, der står altid en stærk træn.. Neeej, ikke træner - men derimod nogle henrivende og glade hustruer, der elsker deres frikvarter, når gemalen er ude at spille De STORE kampe! “Var de CL-finalen, min elskede, du sagde, du spillede ... eller lød det bare sådan i mine ører?” Ja, sådan lyder det sikkert i mange af hjemmene, når heltene kommer haltende hjem og vil have omsorg og ekstra opmærksomhed - efter endnu en vigtig kamp for Gud, konge og fædreland!

Han var ventet med stor spænding
Gad vide, om "manden med de finurlige driblinger, sin enorme fysik, sit gode overblik og ikke mindst skud og mål i støvlerne kunne tilføre holdet "det sidste", det manglede for at spille med i de afsluttende topkampe om at erobre 1. pladsen og pokalen?

Ja, det kunne han. Tom P., Kjøbenhavneren, gav holdet det ekstra løft! Efter 18 kampe - to tabte, en uafgjort, 15 vundne - og en målscore på 88-20 kunne vi med stor glæde og tilfredshed løfte ølkruset … Øøøh! - pokalen.

Den "Møller'ske trup" -  SGO 59+
Mandag aften i slutningen af september skulle vi møde Storvorde i kampen om førstepladsen. Inden dommeren fløjtede kampen op, var stillingen i toppen, at Storvorde med en sejr kunne tage trofæet med hjem til Himmerland. Vi gamle drenge fra Gug havde i den foregående kamp ude mod Skørping med en sejr på 6-1 spillet os i en gunstig position. Vi kunne derfor nøjes med at spille uafgjort med Storvorde. I den modsatte kamp havde vi givet hinanden en god og lige dyst, der sluttede 2 - 2.

Vi åbnede øjnene lige en ekstra gang, da Storvorde gik på banen for at varme op. Noget vi ellers ikke praktiserer i stor stil på vores alder. Vi skulle jo nødig bruge alle vores kræfter, før kampen er startet! Men ikke mindre end tre tidligere divisionsspillere havde trukket den rød- og hvidstribede trøje over hovedet.

Kampen blev afviklet i et - efter alderen – hæsblæsende tempo og blev en meget jævnbyrdig affære. Vi havde dog sat os selv godt op, og vi ville give alt for dronningen, flaget og fædrelandet denne aften. Vi vil sætte alt ind for at vinde!

Men især én holdkammerat satte sit liv i pant for at hive sejren hjem til Gug. Han ejede denne aften midtbanen - NEJ, HAN EJEDE HELE BANEN! I en alder af 66 år løb, kæmpede, spillede han, som var han kun 26 år. Og så scorede han ikke mindre end fire (4) mål! I sejren på 7 - 3. Ole Ellern, selvfølgelig!

15 gamle mænd, der i deres aldrende kroppe, har en ung drengs sind og glæde ved at spille fodbold, og som  hygger sig i hinandens selskab. Nogle, der gider løbe, spille, bakke op og være der for hinanden. Højt humør, viljen til at vil vinde. Pligten til at yde efter evne - og retten til at være ”tøse-sur!

I målet har Fredsgaard, brilleret med store kampe. Sammen med Torben Hansen, topscorer på vores mandskab! Hvad angår flest afbud til kampene ... gad vide, om de to hardcore mænd, Borebissen og Trutteren, døjer lidt med nerverne, når de træder inden for linjerne. Helledie! Han har en formidabel evne til at placere sig og spille en gang fodbold, der for mig er beundringsværdig.

Kim Dahlhus, vi har en håndfuld krigere på vores hold, naturligvis anført af Ellern. Kim løber og kæmper, som en løve! Og så er han holdets altmuligmand. Han og Fredsgaard udgør en stærk duo på målmandsposten.

Forsvarsgeneralen på mit hold er ubetinget Ejvind Kristensen. Hos os er Ejvind Vogteren af forsvaret! Han har ganske enkelt påtaget sig den rolle, mange af vi andre glemmer ... finder mindre vigtig .... ikke gider påtage os, nemlig at blive tilbage og forsvare og hjælpe vores keeper!

Doktoren bliver han kaldt blandt vennerne eller bare Mads eller Mark … 67+ - eller cirka deromkring. Han løber, og han løber og han løber og han ... "Puuuha!  Man bliver jo helt forpustet!" Imponerende Mads! Med dit engagement i kampene - og altid i holdets interesse!

Et helt andet løbefænomen vi har på holdet, og som man jo ikke kan undgå at nævne i denne sammenhæng, er Jan K. Lauridsen, vores ukronede anfører.
"Jamen, jamen ... (Ryster på hovedet! Slår ud med armene! Vender ryggen til! Lægger sig pige- og tøsesur ned!) Poul - og alle I andre, KAN I DA IKKE SE, at jeg løber og løber og ... Og JEG får aldrig bolden!” ”Jo, Jan du er endnu en af vores krigere. Altid er du god for en super holdindsats!

Tom Christian Pedersen, (det var) ham, der havde været ventet med stor spænding. Kunne han tilføre holdet det sidste, det mangler for at spille med i toppen af rækken? Svaret er: Ja! 
Ja, Tom siger - fod-bold. Fint artikuleret, mens vi andre bønder fra Jylland nøjes med fo'bol' 

Bendixen, er også en af de her holdkammerater der bare løber solen sortCarsten Bendixen spiller gerne flere kampe om ugen. Og for at få løbet hornene af sig, napper han selvfølgelig aller helst kampe med "de unge" 53+ og 47+. Måske, har han glemt, at ham lige er fyldt 60 år!

Ole eller Ellern - Generalen på midtbanen. Skal der gang i løjerne - både før kampene og efter især efter kampene – så er det Ole, vi skal have fat i. Han har i hvert fald fat i alle os andre! Ingen, INGEN går ram forbi - alle får et eller to ord med på vejen! Ingen kan føle sig sikre! Humør, godmodigt drilleri og en fantastisk skarp og super humor, det kendetegner vores Ole. Han må som Obelix, være faldet i gryden, da han var lille ... det gælder humør og humoren.

Meeen skal der også gang i løjerne på banen, er der KUN eeen mand, vi ALLLLTID kan være sikker på går forrest! Han kræver meget af sine holdkammerater ... "KOM NUUU! PRESSE, PRESSE! Og han viser vejen. 66 år Plus! "Kom nu ind i kampen drenge!" Modpolen eller en modsætningen. Her finder vi elegantieren Lars Daugaard, der med sin lækre boldfølelse, teknik og overblik, ind i mellem sikkert også kan få bolden til at tale til ham. Men vores Laudrup har definitivt et skrøbeligt helbred.Vi er mindst 14 gode holdkammerater, der er villige til at skrive under på og gå rettens vej og erklære, at vi IKKE kan huske -  'eeeen eneste kamp, hvor vores midtbanestrateg - ikke har været bare liiidt skadet!

Lillebror - eller blandt vennerne Tonny Sørensen - er et stille, rolig og venligt gemyt kendetegnet hos ham. Den eneste, der får med grovfilen er Storbror-Mikael! Med en nærmeste stoisk ro på banen, der nærmer sig en laissez faire-holdning, når han spiller, viser han jo en super indstilling og forståelse af spillet. 

Mikael Larsen, hvilken speed, hvilket venstre ben, hvilket skud... Vi må jo erkende, at han er en ener!  Han er i vores række, sådan en spiller alle hold gerne vil have på sit hold. En der kan score mål! Det kan Mikael! Nu starter jeg jo med at kalde ham for en ener. Og ja, det er han i den grad også, nogle ... mange ... gange, når han får bolden, så er det som om, han dribler ind i sin HELT, HELT egen verden. Og som alle andre dygtige og gode målscorere, har Mikael jo også den forståelse af spillet, Giv nu mig bolden!

Frank Assing - han er en mand af få ord ... og meget lidt luft! 
Det er ikke mange kilometer ... ØØØØHHH! ... meter, han går på literen. Han fortalte, at han i tidligere tider var topscorer, der hvor han kom fra. Det ku' vi nu ikke rigtig få til at give mening! Men i de seneste kampe har han vist os, at der (måske) er mere hold i ordene, end vi har kunnet tro på. Godt gået! Frank.

Holdlederen/ træneren/ den spillende træner ...
Ja, der er jo dem, der er født til at arbejde og udføre de ting, de bliver bedt om ... Og så er der de mennesker, der har ... overblikket, lægger strategierne, holder styr på de gode, de rare, de lydhøre, de rebelske, de uvorne og frække drenge ... der opfører sig som teenagere! Ja, det er så faldet i mit lod, at holde styr på Jer .... Vi må jo hver påtage os den rolle, vi nu er bedst til!