Men følelsen vil altid blive husket!

Af Poul Møller, holdleder, SGO 59+ & 64+

Jeg sad en dag og kiggede på et herrefodbold-seniorhold, der var i gang med at kæmpe om tre vigtige point. I princippet kunne det lige så godt have været en hvilken som helst anden fodboldkamp, en ishockey- eller håndboldkamp, jeg havde set på. Og det kunne for den sags skyld også have været en ungdomskamp, pige- eller drengekamp.
Det der slog mig i momentet, var den følelse, der ofte har ramt og rammer mig,  når man selv træder ind over linjerne, der afgrænser banen ..spilleområdet, ja kamppladsen - da sker der “et eller andet” inde i mig. Den næste time til halvanden times tid  bliver “Verdenen udenfor stregerne ét rum, alt imens rummet inde bag stregerne et et helt andet rum.” Inde bag stregerne er der et helt specielt organiseret regelsæt, der gælder. De fleste af aktørerne er bekendte med størsteparten af reglerne. Meeen der er også en helt masse uskrevne regler, som alle spilleren og dommerne, er medvidende om.
De spilles efter begge “regelsæt!” Og sjældent er disse regler til den store diskussion. Der bliver kommenteret. Der bliver diskuteret. Der bliver skældt ud. Der bliver råbt og skreget, men der hersker alligevel en indbyrdes forståelse og accept af, at dette er jo en del af spillet og kampen. Sådan er det jo bare!

Sproget ændrer sig. Der opstår et helt andet og indforstået sprogbrug - ja en bestemt slang og jargon. 
Tankevækkende og “sjovt nok” er mange af ordvalgene og udtrykkene hente fra militærets og krigens sprogbrug. Allerførst når holdopstillingen da taler man om, “forsvarsgeneralen”, “kaptajnen” - holdets anfører … anfører! I oplægget til kampen vil der komme slagord som “Modstandere!”, Kamp! Angreb! Forsvar! Nedkæmpes! Kampånd! Nederlag! Strategier! “Faldt med ære”, ……
Af de mere kuriøse udtryk og sproglige “blomster” finder man ord som, “De skal nakkes!” Deres opspil skal dræbes fra start!” De skal bankes i dag! “Kæmp med næb og klør!” “De skal ædes fra start!” “Der skal kriges igennem!” “Kæmp, slås, fight til sidste blodsdråbe!”
Også dette element er en del af kampen i dette - specielle rum, inde bag stregerne. 

Man kigger sig rundt og straks ser man, at ens holdkammerater er iklædt samme farve og mønstrede spilletøj, som en selv. En stærk fællesskabsfølelse opstår. Det bliver hurtigt bevidst eller ubevidst til, “Os mod dem!”. Den følelse af samhørighed den kan noget helt særligt. Den bringer spilleren og menneskene tættere sammen i den time eller halvanden time kampen varer.
Der bliver kæmpet og bakket op ens holdkammerat(er). Der krammes og kysses. Gives high five. Skulderklap. Der roses og anerkendes. Der råbes og bliver givet ordrer (igen fra militæret) og gives skideballer.

Når jeg træder ind i et kirkerum, oplever jeg mine sanser åbnes og der sættes mange tanker og følelser i gang. At være tilstede i en kirke er at være i et meget “anderledes rum.” Man fyldes på en gang med en kraft og men også af en “tomhed” ….
Det kan være svært at sætte ord på, hvad det er, man oplever, når man træder ind i sådan et rum. Der er en følelse af andægtighed, der forstærkes af højden i rummet, lyset fra vinduerne der lyser forskelligt efter hvilket tidspunkt på året, på dagen og afhængig af vejret.
Og det er ikke alene synsindtrykket, der påvirker os, men også lyden. Ord vi ikke normalt tager i munden, ord som evighed, nåde, tilgivelse, velsignelse og barmhjertighed. Ord der læses, høres og synges. Man er på en og samme tid her, både alene i vor søgen og alligevel er man ikke alene. At være til stede i kirkerummet, sammen med andre kan vi opleve et fællesskab. 
Kirkerummet er et rum, hvor livets modsætninger mødes, fødsel og død, glæde og sorg, taknemlighed og vrede.... Der er plads til det hele …. Akkurat som “det rum” jeg træder ind i, når jeg går ind bag stregerne på en fodbold- ishockey- eller håndboldbane. Her er ordenes modsætninger, tabt og vundet, glæde og sorg, vrede og lykke, opstemt og nedtrykt. 

Indenfor sociologien, “…. beskæftiger man sig med individets sociale adfærd i forhold til grupper, organisationer og institutioner. Centrale forhold i sociologien er, hvordan individet indlærer normer, roller og værdier, og hvordan grupper fungerer som sociale systemer. Det kan være relationerne mellem de enkelte medlemmer af gruppen eller det kan være i forhold til enkeltpersoner uden for gruppen. Det kan også være forholdet til andre grupper eller samfundets forskellige institutioner eller samfundet som helhed.” (“Sporten i samfundet”, af Stig Fraulund Sørensen. Forlaget Systime)

Den kamp der spilles i “det udvalgte rum - bag stregerne”, bliver i et givent tidsrum en afspejling af det omgivende samfund med dets hieraki, dets skrevne og uskrevne regelsæt, værdier, sprog og kultur.

Men den oplevelse jeg i et givent tidsrum, under et givent regelsæt og i det særlige rum, gør at min opmærksomhed og tilstedeværelse forstærkes og giver mig en glæde næsten …. - næsten som en forelskelse, hvor hormonet dopamin, som gør en glad og lykkelig. 

“Bare” tanken om  at træde ind “i rummet” fører til en udfrielse af dopamin, der er stærkt vanedannende, vil få os til at hige efter mere.

Engang troede man, at menneskets lykkefølelse var summen af sjælens mentale processer. I dag ved man dog, at det hænger sammen med hjernens belønningstilstand. En tilstand, der hænger uløseligt sammen med stoffet dopamin

Hvordan kampen endte … tjae, det har jeg glemt!
Men følelsen vil altid blive husket!