Af Camilla Olesen.
I løbet af ugen har U9/U10 piger kunne glæde sig over, at spillertrøjerne fra Craft endelig er landet. Vi har været så heldige, at både Cafe Peace og Unique Human Capital har ønsket at pryde pigernes maver. Det var derfor en flok stolte og velklædte piger, der troppede op i hhv. Hadsund, Vejgaard og Dall.
Vores seje U9b/c piger var lørdag i Hadsund, hvor de knoklede sig til en 4-2 sejr over Farsø/Ullits og fik sat et enkelt mål ind i et 3-1 nederlag til Skørping. Pigerne havde god energi, spillede godt og nød at være på langtur sammen.
Vores seje U9a piger besøgte lørdag Vejgaard, hvor de overbevisende slog Aalborg KFUM 7-1 og stensikkert slog hjemmebaneholdet 3-0. Endnu en gang blev det knoklet, lavet lækkerier på banen og humøret var højt fra start til slut.
Vores seje U10 piger var søndag i Dall og fløj igennem to kampe og vandt 5-0 og 4-1 over hhv. Løgstør og Vejgaard. Begge kampe var præget af godt sammenspil, knoklen, lækre detaljer og godt humør.
Alt i alt en dejlig, dejlig weekend, hvor de nye spillertrøjer gav vores piger ekstra magi - vi regner med, at det fortsætter mange år frem.