Nicolai Holm vinder GB Masters

Gug Boldklubs helt egen golfturnering GB Masters blev i år afholdt den 20/9 og som vanligt på på Ørnehøj Golfklubs smukke og udfordrende golfbane tæt ved Gistrup.

Golfturneringen har siden først i 2010'erne været et fast årligt indslag med enkelte afvigelser. Turneringen afvikles normalt i august-september måned. 
Turneringen er for alle tidligere og nuværende spillere, ledere og trænere i Gug Boldklub, der er registrerede golfspillere. Overskuddet fra turneringen går til Gug Boldklubs ungdomsafdeling.
 

I år var det en super dag med godt vejr, som blev afsluttet med præmieoverrækkelse og stegt flæsk i Ørnereden Golfcafé. 

I år var der 16 deltagere til GB Masters og vinderen blev denne gang Nicolai Holm (foto) med 38 point og derfor har han vores vandrepokal det næste års tid.