Nu starter JS træningen op – Be there!

Vi er allerede i 2025 og en ny sæson står for døren. Og vores egen Comeback-kid, JS-cheftræner Nickolaj Jonstrup, ser meget frem til det: - Jeg ser meget frem til sæsonstart. Sammen med trænerteamet og de andre trænere på tværs af seniorafdelingen, skal vi alle forsøge at rykke os fremad.

Nickolaj er førsteholdstræner i Gug BK for anden gang i karrieren og har tegnet en 2-årig kontrakt med Gug BK. Første gang han var træner i klubben var i 2016-17. Dengang som spillende træner. Om Nickolaj også skal optræde på banen denne gang er nok mere tvivlsomt. Men man skal nok aldrig sige aldrig, selvom Nickolaj nu er 39 år.
Læs mere om Nickolaj Jonstrup her.

For JS starter sæsonen tirsdag den 21. januar kl.19.00 med træning på ’kunsten’. Klubben er efter træningen vært ved en øl/vand og bl.a. vil trænerteamet her præsentere planerne for opstarten.

Teamet bag vores JS-hold består i år af flg:
Nickolaj Jonstrup, cheftræner
Thorsten Stevnshoved, assistenttræner
Brian Ulstrup, målmandstræner
Villy Jellesen, holdleder
Ib Brix, holdleder

Tidligere og nye spillere er meget velkomne og faktisk er der forlydener om flere nye spillere til sæsonstart i år (bl.a. Oliver Knudsen, Christoffer Gram, Morten Uglebjerg Thomsen, Jesper Bang, Ulrik Kjærsgaard, Theis, Oliver Flodin).

I øvrigt kan cheftræneren altid fanges på t. 22440402.

Vi ses snart gutter!