Ny træner til U19-teamet

Byd velkommen tilbage til Thomas Pedersen, som har takket ja til at træde ind i vores U19-team.

 

Thomas har været en del af trænerstaben siden opstarten i januar, hvor han assisterer Daniel Kloster med vores talentfulde U19-årgang. Samtidig bidrager han til den fortsatte udvikling af spillerne, deres transition til seniorfodbold samt det gode samspil med klubbens øvrige seniorhold.

 

Vi har indgået en aftale med Thomas frem til sommer, hvor Jonas Duus vender retur fra sit rejseeventyr i Asien.

 

Til daglig er Thomas bosat i Aalborg og arbejder som IT-konsulent. Når der er brug for en pause fra arbejdet, kan han også findes på banen, hvor han giver en hånd med på klubbens Oldboys-hold. Thomas kommer med masser af trænererfaring og har blandt andet tidligere trænet flere af vores nuværende U19-spillere, inden de tog på efterskole.

 

Sidst, men ikke mindst, har vi lovet at nævne, at Thomas følger The Gunners – han er nemlig kæmpe Arsenal-fan.