Af Poul Møller, holdleder i Gug BK, Super Grand Old Boys 64+.
“Dommer for helvede, så tag da at døm! Kan du ikke se, at han skubber og spænder ben!”
“For satan, da også dommer - følger du slet ikke med i kampen! Der er jo film!”
“Hjemmebane-dommer! Brug fløjten, det er derfor, du har den med!"
"Idiot! ….."
Behøver, jeg at fortsætte … næppe!
Dette er ganske “almindelige” ord og sætninger, man kan opleve at høre på en tilfældig hverdagsaften, når de gamle klub-koryfæer iklæder sig klubbens spilledragter for at kæmpe for klubbens logo og ære!
To gange 30 minutter. Her bliver der gået til vaflerne. Det gælder jo først og fremmest kampen om bolden på banen.
Men da ikke mindst - og især hvis evner, teknik, spilforståelse og kondition ikke helt slår til, da kan det da nok være, at der bliver udkæmpet en kamp på ord.
Det er som om, der sker en forvandling, når man som spiller trækker klubblusen ned over hovedet. Det synes som om, at samtidig med at man hænger sit tøj på knagene og stiller sine sko under bænken - at man i samme ombæring …lige pakker sine gode manerer ned i tasken. “Tager hovedet under armen" og parkerer det ved udgangen fra klubhuset, når man skal ud at spille.
For så bliver kampene mellem de gamle drenge - der normalt fremhæves som …”gode forbilleder” for vores unge piger og drenge, til en kamp i skolegården eller i “baggården”, hvor det er en kamp, hvor det er mere end blot mål og point, der spilles om.
Det handler om noget langt større og mere vigtigt …Nemlig æren!
Og er der noget, især drenge og unge drenge i en gammel mands krop, vil kaste liv og lemmer ind for at vinde kampen, så er det et kampen for at forsvare sin ære, som fodboldspiller.
Og det bliver jo ikke mindre udtalt, når man møder nogle modstandere, der tydeligvis aldrig har spillet fodbold før.
Og helt håbløst bliver det da, når man har en dommer, som med stor sandsynlighed har trukket sit dommerkort i en automat!
Vi gamle drenge fortæller ofte hinanden og os selv, at de unge kan lære meget af at se og høre på, vi gamle.
Ja, jeg vil endda gå så langt at sige, at vi jo reelt set betragter os selv som gode forbilleder og rollemodeller for - ungdommen.
Hvis man googler ordene - “rollemodel eller et forbillede”, da kan man læse, at der er tale om, “er en person, hvis opførsel og eksempel kan tjene til at blive efterlignet af andre - især af yngre mennesker.
Men, men vi bør måske kigge efter en ekstra gang i spejlet, når vi klæder om, om det nu er vi gamle der skal være forbilleder og rollemodeller for de unge, når vi ind i mellem opfører os som flok skole- og gadedrenge, når vi spiller fodbold.
Men tag følgende citater ind og lad dem synke lidt lidt ned …
- “Fodbold er en kampsport og kan man ikke tåle mosten, så man sgu’ spille ludo.” sagde den legendariske danske landsholdsangriber, Preben Elkjær.
Eller hvad med det italienske fodbold ikon, Francesco Totti, når han siger,
- “Det med ufint spil er meget overdrevet. Det er kun 99% af de italienske fodboldspillere, som giver de andre et dårligt rygte.”
Og så bør vi lige - i samme åndedrag minde os selv om, den tidligere norske fodbold-landstræners Egil “Drillo” Olsens vise ord, når vi bliver “så kloge” og vi har glemt hvor vi lagde vores hoveder, inden træder ind på valpladsen.
- "Verden har brug for flere ydmyge genier. Der er alt for få af os!”
Lad mig som det sidste blot som en afsluttende bemærkning rette blikket mod de professionelle fodboldspillere, der i den grad er høj-eksponerede som forbilleder og idoler for vores unge mennesker.
Deres opførsel er ind i mellem en skændsel for vores nationalsport nummer ét - fodbold.
“Film og skuespil” …tænk på, Neymar fra Brasilien!
Råben og skrigen, … Roy Keane M. United!
Uanstændig og utilbørlig adfærd og opførsel … genkald Jer engang Luis Suárez fra Uruguay … ingen af disse tjener bestemt via deres adfærd dem til ære! Og da slet ikke som forbilleder og idoler for hverken unge som gamle.
- “If You know, you can do better …. then do better.”