Rapport fra endnu en velbesøgt veteranaften

Af Benny Nygaard.

Endnu en velbesøgt og hyggelig veteranaften.

Også i år lykkedes det at samle mange tilfredse veteraner, ca. 80, der på den sidste mandag aften i februar var mødt op til veteranaftenen, som Gug Boldklubs Venner igen stod bag. Efterhånden nu 15 gange – siden 2011. En god tradition, hvor tidligere spillere, trænere og ledere mødes – med masser af snak, spisning, foredrag samt Olsens amerikanske lotteri,
Vennerne glædede sig også i år over den store tilslutning, der i igen viste, at langt de fleste har været med år efter år. Dette tyder på, at traditionen er kommet for at blive!
I år var vi dog lidt uheldige med en del frafald af tilmeldte, som var ramt af influenza, men dette er vel altid risikoen – årstiden taget i betragtning,   



Gug Boldklubs tidligere formand, Jørn Jeppesen, styrede også i år arrangementet med sikker hånd, så dette forløb ovenud perfekt efter programmets tidsplan. Ja, faktisk også i år endda tidsmæssigt lidt bedre, så der var mulighed for at komme hjem i god tid inden sengetid. 

Velkomst og Skippperlabskovs

Efter Jeppes indledende velkomst blev den gode mad, Skipperlabskovs, straks serveret af det veloplagte personale – samtidig med at snakken straks gik med højt humør. Den gode mad blev spist med så god appetit, at der blev spist helt op – trods ekstra bestilling.
Der blev dog heldigvis bagefter plads til både kaffe og kage til alle med en sød tand.    

Målmandslegenden Karsten Simensen  

Gennem de tidligere veteranaftener har vi været begunstiget af, at kendte og gode folk fra den danske fodboldverden har besøgt os – og fortalt om nogle af deres interessante oplevelser udi det ædle spil, der samler og begejstrer så mange. Således også i år, hvor den nordjyske målmandslegende Karsten Simensen gæstede os og fortalte om nogle af sine mange oplevelser med fodbolden, hvor han for AaB spillede ikke mindre end 275 divisionskampe, hvortil kommer 84 kampe for Frederikshavn – alt sammen i perioden 1969 – 1983. Dette er jo så længe siden, at mange af aftenens deltagere ikke har oplevet Karsten i aktion ude på Aalborg Stadion, men med hans himmerlandske lune fik vi alle en munter oplevelse med anekdoter fra årene, der er gået.



Karsten er ude fra den lille by Barmer – vest for Nibe - og her boltrede han sig i sin drengetid i den lokale fodboldklub, Sebber IF, med først at spille ude i marken, indtil hans træner satte ham i mål – for at afløse Poul med sygekassebrillerne. Fra den tid mindedes han i øvrigt, at Sebber IF en gang skulle spille ude mod Gug – på Gug skoles bane. En lang tur hjemmefra, men alligevel også en tur langt ude på landet, føltes det. For dengang Gug lå jo i udkanten af Aalborg og var meget mindre end i dag. Resultatet af kampen nævnte Karsten dog ikke – og vi glemte at spørge?
Hans interesse for målmandsspillet bragte ham til AaB tilbage i 1965, hvor han kom på klubbens ynglingehold, som hjembragte det første Danmarksmesterskab til klubben – og i øvrigt hele Nordjylland - i den næste sæson. Samme år havde Karsten den store fornøjelse at overvære VM-finalen på Wembley Stadion i London mellem England og Vesttyskland, som England jo vandt med 4-2. Muligheden for denne store begivenhed opstod, fordi AaB – efter at have vundet årets pokalturnering var på en træningstur i det engelske.

Gennem sine år på målmandsposten for AaB og Frederikshavn mødte Karsten mange holdkammerater og trænere, som han nu om dage mindes på forskellig vis, ikke mindst når der enten i omklædningsrummene eller på træningsbanen skulle laves lidt sjov.
Eksempelvis benyttede hans holdkammerat, landsholdsanføreren Henning Munk Jensen, sig en gang af, at en taske med dommertøj fejlagtigt var placeret i AaB´s s omklædningsrum under en TOTO-kamp. Henning iførte sig nemlig tøjet og gik fuldt påklædt som dommer ind i modstanderens omklædningsrum, hvor han inspicerede propperne på spillernes støvler – og kasserede mange af dem. Med stor forbavselse kunne nogle af modstanderne dog kende Henning, da de senere stor i spillergangen for at skulle på banen. Historien meldte dog ikke noget om, der blev nedlagt protest mod Henning for hans usædvanlige opførsel, men han havde dog klogelig forinden meddelt dommerne om sin mission hos modstanderne.
Karsten fortalte i øvrigt også om Hennings kontante spil i en kamp søndag formiddag ovre på Sundby Stadion mod Fremad Amager. Hjemmeholdet havde på forhånd planlagt at skulle spille uden om den hurtige Henning, forlød det, men den store AaB’er ”savede” lige indledningsvis den meget unge Frank Arnesen over et par gange – bl.a. med en skarp replik om, at han så lige skulle vente til, han var blevet konfirmeret. Fremad Amagers taktik blev derved straks slået i stykker – og AaB vandt med 3-0.
Karsten var i sine unge dage ret kvik på stregen og fortalte, at han i en kamp nede mod B1901 reddede ikke mindre end tre straffespark – imponerende og rekordagtigt.    

Gennem sin aktive tid som spiller har Karsten mødt mange trænere, som efter nutidens træningsmetoder ofte benyttede ganske enkle – ja, ovenud naive taktiske metoder.
Holdopstillingerne var klassiske – og taktikken handlede ofte blot om at score et enkelt mål mere end modstanderne. Op til en kamp ovre i Køge var der dog en gang aftalt en ny frisparkssituation i kampens halvlegspause, hvor ideen var, at tre spillere skulle indgå. Dette blev dog – i kampens hede – misforstået af de tre udpegede spillere, så alle tre hoppede over bolden – uden at få udbytte af den planlagte overraskelse. Dødboldsituationer er i dag jo nøje indstuderede og giver ofte gode resultater med flotte målscoringer.
AaB havde den gang et meget stærkt hold, som med bedre træningsmetoder formentlig også ville have opnået bedre resultater.
Karsten nåede at blive udtaget til ungdomslandsholdet to gange, og senere endda også til det rigtige landshold ikke mindre end 15 gange. Her måtte han dog nøjes med reservetjanser i de 14, indtil en kamp i Togo nede i Afrika. Her fik han nemlig spilletid i 25 sekunder uden at røre bolden - på grund af, at dommeren fejlagtigt skønnede, at dagens danske målmand, Birger Jensen, var blevet skadet og skulle behandles. Karsten fik endvidere seks uofficielle landskampe, som dengang f.eks. blev spillet mod Pressens særligt udvalgte hold  

Tiden som aktiv spiller – og senere træner - bragte Karsten rundt i den store verden – til mange lande i Europa, ja sågar nogle bag Jerntæppet, til USA, til det fjerne Østen, og til lande i Afrika samt til Brasilien.

Træneren

Efter den aktive tid som spiller valgte Karsten trænergerningen og var de første år assistenttræner for AaB-træneren Leif Skov, som vi jo også haft fornøjelsen af i Gug – helt tilbage i slutningen af halvfjerdserne. Senere blev Karsten makker med Peter Rudbæk, men med fokus på nye former for målmandstræning.
Dette valg åbnede for en hel ny verden, der bragte Karsten vidt omkring som målmandstræner – både indenlands og udenlands. Forinden benyttede han lejligheden til at foreslå DBU, at det gældende DBU-koncept for målmandstræning burde ændres til noget mere tidssvarende og funktionelt. Sammen med SIFA oprettede Karsten først en lokal målmandsskole på det gamle AaB-anlæg, hvor Chang nu ligger, og den gode idé udviklede sig senere til 12 landsdækkende målmandsskoler, hvor der blev sat fokus på nye træningsmetoder.
Hen over tiden blev den nye træningsform mere og mere omfattende og medførte samarbejde med Fortuna Hjørring og Kvindelandsholdet. Og senere blev Karsten endvidere engageret i Vendsyssel samt i Viborg, hvor han var med på en træningslejr i USA.
Målmandstræningen blev i øvrigt dengang radikalt fornyet, idet Karsten opfandt en slags kanon, Cannonball, som kunne spy fodbolde ud i forskellige højder, retninger og fart.
Den nye form for intensiv målmandstræning bragte Karsten mange nye kontakter og han indledte bl.a. et godt samarbejde med Gordon Banks – VM-målmanden fra 1966 – hvor de mødtes både i Tyskland, England og sågar herhjemme, hvor han fik Gordon Banks på privat besøg hjemme i Rebildparken.

Karsten blev endvidere inviteret til Ajax i Holland en periode, hvor han trænede den dengang meget berømte hollandske målmand Van der Saar. Gennem tiden mødte han således mange af datidens andre meget berømte målmænd – Pat Jennings, Bruce Grobelaar, Ray Clemence og Peter Shilton.
Også Nordjyllands måske mest internationalt berømte spiller, Henning Jensen, mødte Karsten nogle gange på sine ture, og oplevede således den enorme popularitet og respekt, der var omkring den stille nordjyde i Spanien - og ikke mindst Madrid, hvor han spillede for Real Madrid nogle år.    

Trods de mange oplevelser som spiller og træner mindedes Karsten dog specielt sine mange år med AaB’s telefonhold med tidligere holdkammerater, der begyndte som et Serie 6-hold og endte med at rykke op 10 sæsoner i træk – uden dog at benytte sig af oprykningsretten. Sammenholdet på dette telefonhold var noget helt specielt – med fællesskab, traditioner og samvær, der gav mange langvarige venskaber.

Afslutningsvis fortalte Karsten, at han nu om dage er en aktiv pensionist og stadig med tilknytning til AaB - som AaB-ambassadør samt formand for AaB’s venner. Endvidere deltager han i arbejdet ude i SIFA’s Idrætsarkiv.


Dagens hovedtaler, Karsten Simensen (t.v.), sammen med toastmaster Jørn Jeppesen.

Nikolas Nørby

Efter en kort pause fik Gug Boldklubs formand, Nikolas Nørby, herefter ordet for at fortælle lidt om, hvordan det går i klubben lige nu samt om forventninger til fremtiden.

Han fortalte indledningsvis, at han jo er sønderjyde – fra Rødekro – og opvokset i en familie, der drev den lokale sportsforretning. Han var således fra barnsben allerede vant til at være lokalt engageret og medvirke til at gøre en forskel.
Han flyttede til Gug for ca. 20 år siden og blev knyttet til Gug Boldklub, fordi familiens to drenge valgte at spille fodbold her. 
Han er nu gået ind i klubarbejdet for at tage et ansvar for dette og medvirke til et klubfællesskab, hvor der lyttes til alle – både de helt små og de ældste. Fundamentet for klubben er således fællesskab og frivillighed. 
Og Nikolas gav i øvrigt udtryk for stor respekt for det arbejde, der også gøres i Gug Boldklubs Venner, bl.a. med aftenens arrangement.

Han nævnte endvidere, at der efterhånden er flere gode eksempler på, at dygtige fodboldspillere har startet deres fodboldkarriere i Gug Boldklub og herfra er kommet videre til større klubber, f.eks. målmanden Theo Sander, der nu spiller i OB, og Kasper Davidsen der er midtbanespiller nede i Holstein Kiel. Hertil kommer, at flere både piger og drenge i denne tid prøver kræfter ude hos AaB samt oppe i Fortuna Hjørring.
Nikolas benyttede lejligheden til kort at omtale klubbens økonomiske fundament, regnskabet, kagekassen, som han kaldte den. Han nævnte således, at bestyrelsen nu har fået styr på den særdeles vanskelige Diverse-konto med alverdens uanbringelige og kostbare posteringer, f.eks. utallige bøder. Kontoen eksisterer simpelthen ikke mere, så det er en særdeles fortrøstningsfuld bestyrelse, der på den forestående generalforsamling – mandag den 23. marts – vil aflægge beretning og regnskab for året, der er gået.
Klubben har i 2025 flyttet og udviklet sig særdeles positivt, fremhævede Nikolas – og fik fortjent applaus for denne indsats.

Nikolas fortalte endvidere, at der i spillergangen er opsat en informationstavle med seks udvalgte værdier for klubben, nemlig om engagement og frivillighed, møde hinanden med respekt, stille krav til hinanden, udvikling, glæde og fællesskab.
En anden tavle, der også er opsat i spillergangen, vil fremover indeholde navne på årets ildsjæle i klubben – med Vennernes kasserer, Maria V. Knøss, som den første i rækken for sin uvurderlige indsats både i Gug Boldklub og hos Vennerne.
Aktuelt oplyste Nikolas, at der løbende tænkes nyt i forhold til begivenheder på klubanlægget, og lige nu er igangsat en større ombygning af klubhusets kantine. Senere ønskes vedligeholdelse af loftsetage samt omklædningsrum – i det omfang, der kan skaffes økonomisk råderum dertil.  
Afslutningsvis nævnte Nikolas kort nogle visioner for tiden fremadrettet i forhold til renoveringer, investeringer, medlemstal, stærkere ungdomshold – og ikke mindst klubbens sociale dna, som baserer sig på det, I, der er her i aften, har bygget op – og som vi forsøger at passe på. Og han lovede således, at der også i 2030 vil blive diskuteret dommerkendelser i klubhuset.

Venneprisen

Tiden var nu inde til at hædre en af de mange ildsjæle i klubben, som har gjort en særlig indsats for fællesskabet – med Venneprisen. Således også i år, hvor formand Jørn Axelsen ville overrække et gavekort til den udvalgte

Desværre viste det sig, at årets modtager – Henrik Studsbjerg – der var til stede ved veteranaftenens begyndelse allerede var taget hjemover, idet han stadig bl.a. var ramt af jetlag fra en længere rejse til Mellemamerika fornylig.

Det blev dog oplyst, at Henrik fortjent var blevet udpeget i år, fordi han gennem mange år har været en stor hjælp for Vennerne, når der skulle indsamles sponsorgaver, der kan benyttes til Olsens amerikanske lotteri. 
Det er nu planlagt, at Henrik i stedet får overrakt Venneprisen på Vennernes generalforsamling mandag den 16. marts.

Henrik Studsbjerg.

Gaveuddeling

Foredragsholderne og folkene ude i køkkenet var der også tænkt på, så de fik nemlig alle overrakt fine gavepakker af Finn Olsen - for deres gode indsats for os alle hen over aftenen.     

Udtrækning af gevinster på amerikansk lotteri

Sidste punkt på dagsordenen for aftenen var som altid udtrækning og omdeling af de mange gevinster fra Olsens traditionelle store amerikanske lotteri. En sikker succes – ikke mindst med hjælp fra de mange gavmilde sponsorer, der stod bag med fine gevinster!
Og i år slap Olsen helskindet gennem udtrækningen – og fik gjort rent bord, mens de tilstedeværende undervejs fremkom med spøgefulde bemærkninger og fik sig nogle gode grin.


Hovedgevinsten i 'Olsens amerikanske lotteri' var intet mindre end en kælk.

Afslutning

Efter uddeling af den sidste gevinst i lotteriet ringede ordstyrer Jørn Jeppesen med klokken for sidste gang – og ønskede alle tak for fremmødet og god hjemtur samt på gensyn næste år.

Vennerne sender EN STOR TAK til alle, der medvirkede til endnu en god aften i klubben.

TAK til alle, der mødte op – og STOR TAK til alle, der hjalp med de mange praktiske gøremål, og herunder ikke mindst de mange sponsorer, der også stod bag arrangementet.

Og mon ikke Vennerne holder endnu et arrangement til næste år – den sidste mandag i februar, måske? 

For gode traditioner bør jo bevares !