Refleksioner over en generalforsamling

Af Poul Møller, holdleder SGO 59+ og 64+.

Skal jeg være glad eller skal jeg være ked af det?

Dette spørgsmål dukkede op igen og igen, da jeg var til generalforsamling i vores lille lokale idrætsklub og -forening, Gug Boldklub.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg, med dette lille indlæg, ikke ude på at prædike med den berømte og berygtede løftede pegefinger, at udskamme nogen, at hylde og juble over mig selv …

Danmark er et foreningsland. Og TAK! for det. Vi kan ikke være taknemmelig nok for denne organisme og størrelse.

Tilbage i vores Danmarkshistorier stod vi overfor en brydningstid af de helt store for vores land.
I 1800-tallet og 1900-tallet blev det Danmark vi kender og elsker og holder af skabt - på baggrund af nogle tragiske politiske og økonomiske begivenheder. 
Danmark gik i 1813 bankerot. I 1848-50 og i 1864 lå Danmark i krig med Preussen (det vi kender som Tyskland i dag) og Danmark tabte og mistede i den krig 1/3 af sit landområde.
I 1915 fik kvinder i Danmark - ligestilling! 

Disse faktorer var alle med til at nytænke og skabe en ny tid i Danmark.
Hvem var vi?
Hvem vil vi være?
Hvad skal vi gøre for at bevare vores land og vores kultur?

I den brydningstid skabte - især vores store nationalikon, N.F.S. Grundtvig, den kultur og selvforståelse  vi har som dansker i dag.

“N.F.S. Grundtvig fik de første idéer til en højskole for folket i 1830’erne under en rejse til England. Menigmand skulle gennem oplysning om fædrelandets historie og fællesskabets betydning lære at tage ansvar for og del i landets fremtid. Grundtvig formulerede sine højskolevisioner i en tid, hvor enevælden som styreform blev stærkt kritiseret især af borgerskabet og de intellektuelle. Samtidig nærede disse grupper stor bekymring for, hvad der ville ske, hvis der blev indført folkestyre, og de uoplyste og uuddannede bønder også fik indflydelse på landets styre.”
(citat fra - Nationalmuseet)

Højskolerne gav og lagde med sine ideer om ansvar, oplysning, fællesskab, styreform grundstene til vores foreningsverdenen.

Først og fremmest er en forening noget så simpelt som mennesker - med et fælles formål. For Gug Boldklub er det et sted at spille og dyrke en fælles passion for fodbolden.

Meeen  … og nu kommer jeg så til mine refleksioner omkring mit besøg til Gug Boldklubs generalforsamling.

For at være medlem og spiller, træner, forældre, frivillig i vores fodboldklub handler om langt mere!

Det er her, vores piger og drenge og  … Ja, vi alle finder, det vigtigste i livet,

- et fællesskab
- finder og får venskaber for livet
- vi får og giver dannelse og ånd
- essentielle værdier som det at være en pige og veninde. Det at være en dreng og en ven, at være en god og støttende kammerat

Foreningslivet  er for alle aldersgrupper. Her kan vi - unge som gamle - mødes og deltage i meningsfulde aktiviteter i fritiden.

Foreningslivet er ikke og vil ikke være noget - uden frivillige!

I går aftes - mandag d. 5. februar var vi til generalforsamlingen samlet 20-25 kvinder og mænd.
Af disse var - alle, ….. alle frivillige og aktive ledere i klubben.
Her var nuværende og tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer for Gug Boldklub. 
Her var årelange klubfolk, der i dag er Gug Boldklubs venner. 
Som sagt frivillige trænere og ledere.

Det som slog og slår mig, er hvor få vi egentlig var til vores klubs generalforsamling.
Ikke nødvendigvis og kun for at give sin mening, holdninger og indflydelse gældende. Men i lige så høj grad at give en fysisk opbakning og anerkendelse til de mennesker, der får vores fodboldklub til at køre og fungere i hverdagen.

Klubben er jo lokalt funderet  - også det har betydning for os som borgere og beboer i vores bydel. Her kan vores børn komme og samles. Her kan vi alle samles og mødes.

Skal jeg så være glad eller trist over den det begrænset fremmøde til generalforsamlingen …?
Jeg kan jo vælge “at se glasset halvt tomt - eller halvt fyldt.”

Jeg vælger trods alt at gå med det “halvt fyldte glas!”
Og hvorfor så det, Poul?

I går aftes så jeg glade og engageret mennesker.

Jeg så mennesker der lægger et stort og betydningsfuldt arbejde for fællesskabet.
Jeg så unge mennesker og her især blev jeg glad ved at se, at vores klubs  damer/ kvinder/ piger blev valgt ind i en nuværende bestyrelse af mænd!

Tak til Asta Gudmundsdottir, Mathilde K. Daugaard I bliver helt sikkert en gevinst for vores bestyrelsesarbejde og klub. 
Og til du, Maria Knøss. 
Maria som er her og der … ja hun … du Maria stiller dig til rådighed for og i klubbens interesse. Du er bare sej!

Jeg håber og ønsker, at I alle der næste gang i møder nogle vores klubs mange frivillige, vil give dem en verbal anerkendelse, et skulderklap, et håndtryk eller måske et kram.

En lille ekstra og speciel hilsen og tak til næstformanden Anders Egebjerg Olesen.
En klubkammerat og et klubmenneske der har valgt at stoppe sit arbejde i Gug Boldklub, som følge af et nyt job.

Sådan er det jo ind i mellem, at man træder nye stier og veje i sit liv, og kan blive udfordret til at skal prioritere.

Anders, jeg vil gerne sende dig, mine bedste hilsener.
Jeg er jo ikke såååå meget et klubmenneske i Gug Boldklub.
Men den berøring jeg har og har haft gennem mine år i klubben, da har jeg lært dig at kende, som et,
- meget engageret menneske
- enorm arbejdsom og initiativrig
- du kan se ud over dine egne interesser
- du er smilende, positiv og meget imødekommende 
- du er en hjælpsom klubkammerat

Du vil HELT SIKKERT BLIVE SAVNET i klubben med din indsats for klubbens mange medlemmer.
Du er et kanon rart menneske.
En stor fornøjelse og glæde  at lære dig at kende.