SGO: Kendisbesøg på Læsø

Af Poul Møller, coach, SGO 64+.

Færgen det gode skib, “Margrethe” stævnede lørdag morgen den sidste weekend i august ud fra Frederikshavn mod Læsøs færgehavn, Vesterø Havn.
Da alle biler, motorcykler, knallerter og cykler var ombord og passagerne havde indfundet sig rundt om på færgen, bredte der sig en summen blandt de rejsende…

- “Hr Weyse er ombord! Weyse er med på færgen! …
- “Har I set hr. Weyse”

Gug Boldklubs gamle fodboldspiller var samlet for 4. år i træk under kyndig ledelse af en af øens “fortabte sønner”, Lars Daugaard.

Træningslejr hed det for 40/ 50 år siden, når vi drog mod Læsø, øen er efter Amager, Danmarks 3. største ø målt på areal, for at træne, indøve taktiske løb og opstillinger ved hjørnespark og i defensiven. For så at slutte af med lidt godt at spise.
I dag er det en hyggetur. Samværet, de sociale relationer, maden, det gode glas rødvin, den liflige hvidvin og den kolde øl bliver værdsat.
Og så bliver der spillet en gang fo’bol’ sammen med de lokale drenge i en god times tid.
Prioriteterne skifter med alderen.


Bagerst f.v.: Jesper, Petersson, Jess, Jan, Bilgrau, Bendixen, Frank, Torben, Thomas, Mads
Forrest f.v.: Ejvind, Tom, Ole, Poul, Eller’n, Dauvi, Lars

Konditionerne omkring indkvarteringen henter eller afføder ikke mange stjerner. Kvalitetsniveauet udelukkende målt på faciliteter ville bestemt ikke gå an, hvis rejsen var gået mod de sydlige himmelstrøg, sammen med familien.
Men luftmadrasser, soveposer, liggeunderlag og lignende accepteres uden brokkerier.

Truppens Benjamin, Henrik Bilgrau, som jo er jo en erfaren rejsende, han kender godt til vigtigheden af en god nats søvn. Og selv om der ikke hersker den mindste tvivl om hans maskulinitet, da kunne man baseret ud fra hans valg af sengeleje, foranledes til at tro, at han “kunne været” - en lille sart prinsesse.
Luftmadrassen kunne jo i størrelse og gørelse måle sig med “Prinsessen på ærtens” seng.



Bilgrau. Tjek lige højden af madrassen. Prinsesse- og pensionisthøjde!

Gæsteoptrædende på det grønne græstæppe, set i forhold til de nyslåede mestre for sæsonen 2025 i SGO 64, kunne man spotte koryfæer som Tom Chr. Pedersen. Han var fuld kampdygtige og han banker kraftig på til mesterholdstruppen til den kommende sæson.

Blandt de lidt yngre modeller sås den gennemsympatiske og værdsatte fodboldkammerat, Ole Madsen … han må vente nogle år endnu, før han kan indlemmes i “Legendernes klub.”

Frank Assing, gæsternes “Don Juan” …. ingen, som overhovedet ingen! kan, som han, med sit solbrune look, træde lige ind i en af Hollywoods stjernebesatte film. Under armen har han sin ouzo-flaske … og den vækker gensynsglæde blandt fodboldfolket.

Go’e gamle Torben Hansen han tilsidesætter alt … næsten alt …. for at komme med gutterne til Læsø. Den tur vil han simpelthen ikke gå glip af!
Også Torben har “sin” flaske med under armen, for er vi ikke helt vågne endnu, efter at have mødt ind ved klubhuset kl. 6.30 sharp, da kan en eller to “skarpe” Nordsø Bitter nok vække hvem som helst til live.

Vi var nu nogle stykker … Nej rent faktisk en ganske stor del at truppen, der havde den gode Torben mistænkt for, at han havde fyldt flasken op med det restprodukt som den forarbejdede olie lader tilbage når “Hansen” har hentet den rigtige olie op fra Dan-feltet.

Daugaard havde traditionen tro allieret sig med “de lokale” og brormand-Daugaard, så frokosten var en lækker fiskeanretning med masser af skaldyrssalat, fiskefilet’er, fiskefrikadeller, laks … Og Uhmmm!

“Uhmm’en!”, “Aaaahhh!”, “Lækkert!” - Mister Daugaards fiskeanretning blev modtaget med anerkendelse.

Retur til øens storklub, Vesterø Boldklub, for at iføre sig fodboldstøvler og fodboldtøj og være klar til “kampen.”

De to myndige, meget retfærdige og særdeles fodboldkyndige personager … “Dobbelt B”, som de selvfølgelig hurtigt blev døbte, Bendixen og Bilgrau var kampens dommere.
Den opgave varetog de, ….seriøst og ansvarsfuldt fra deres pladser på den solbeskinnet bænk til ug!

Bendixen er efter flere års tilløb blevet liiiidt mere ekstrovert og kan nu godt sove i samme rum som vi andre.

Modsat er det med Dauvi, han skal hjem i sit eget sommerhus og i sin egen seng og sove sin prinsesse-søvn … om det er for hans egen skyld eller det er for vi andres skyld, det må stå hen til den enkelte at konkludere på.
Men det kan også være det dilemma, når han står i imellem sin kære hustru, Irene og hans elskede mor som ud fra et langt levet liv, sagde til Dauvi, - “Gå aldrig vred i seng. Bliv oppe og slås!” Og Irenes formaninger om, at “… med din statur, Lars, “Da gå du hellere i lidt vred i seng og holde dig fra at slås. Det vil så også godt nok føre dig i seng … men ikke frivilligt …”

Apropos om at gå til køjs, da må vores kære ven Ejvind sande, at finde den rette soveplads fremover - ikke er at sove tæt ved - eller ej heller bare i nærheden af, Jan K.

- “Grin og verden griner med dig. Snork og du sover alene.”
- Ejvind: “Og det kan jeg godt fortælle dig, Poul. Jeg sover aldrig, aldrig mere ved siden af Jan. Jeg ved ikke, hvad han har med i sin store kuffert … måske et helt symfoniorkester!”

Ejvind valgte ved 4.00 - 5.00-tiden at gå udenfor at sove, da Jan havde “underholdt” ham hele natten med sin snorken.
Stakkels, Jan’s kære hustru, Kirsten. Vi føler med dig, skal du vide.

Ellern der ellers er kendt for at være et meget empatisk og hjertevarmt menneske, der altid bakker op om og støtter de svageste i samfundet, han havde derfor dette her forslag til Ejvind.

- “Sig til Jan, at han skal nappe en bitter mere, så går han tidligere i seng!

Kampen blev spillet i et adstadigt tempo … så alle kunne være med. Klublegenden Thomas von Braun mente dog, at han efter godt og vel et kvarters tids spil, da havde han udført sin gerning på valpladsen og indtog plads ved siden af dobbelt “B’erne.”

Den gode Thomas, skulle jo ikke “gå ned” den den vigtige i 3. halvleg! …. Og det gjorde han bestemt heller ikke!
Thomas’, gennem mange år tro ven og følgesvend, Ejvind, han er sammen med “von Braun” som oftest de sidste, der lukker og slukker for festen … og det er de rent faktisk meget rigtig dygtige til!

Og de kan som altid regne med Jan K. Tom P, Mads og Petersson.

Sveden efter kampen skulle sædvanen tro skylles af med en tur i Kattegats bølger.

Nogle er mere hip på at komme afsted og andre gør det mere af nød. Men man skulle jo nødig “tabe ansigt” og være ham, der står tilbage som den, der ikke tåler havvandets temperatur på godt tyve grader.

Mads har skrevet sig ind i historien som hoffotograf, når Gugs Oldboys drager mod Læsø. Hans speciale og skarpe linse ligger først og fremmest, når fo’bold-drengene bliver til “vandhunde.”

Og her skal vi lige en gang minde os selv om, “at et fotografi ikke kun er det, der er foran kameraet, men også og især fotografens fortolkning og følelser omkring det øjeblik, holdkammeraterne hopper i vandet…



F.v.: Jess, Dauvi, Ole , Jesper, Thomas, Frank, Jan, Petersson, Ejvind, Eller’n, Poul, Tom, Bilgrau.

“Coachen” havde igen i år uddelt opgaver til tre af truppens spillere … - ikke just lige en arbejdsopgave, der bliver taget imod med “kyshånd!” Og det er bestemt ikke noget, der føjer en ellers tiltrængt positiv omtale og anerkendelse til den i forvejen lidet respekteret “coach.”

Jesper havde fået til opgave at holde tale over emnet, “Fællesskabets iboende sjæl, set i lyset af den amerikanske komiker C. W. Fields’ refleksioner over livet.”

Jesper er i gang med sin tale … og Petersson ved ikke lige om han skal le eller græde. Han skal have ros for at prøve at finde - “en grimasse, der kan passe.”

Det står dog stadig tilbage for os Gug-drenge, ikke blot at finde svar på livets store gåder, men også specifikt hvordan Jesper, formåede at dreje sit foredrag om “Fællesskabets iboende sjæl…” hen mod børn, kvinder og de våde vare …

Hør engang nogle af de ræsonnementer han drog …

- “Vis mig en mand, der ikke drikker og jeg skal bevise, at han er en halv mand.”
- “I teorien skulle alle mænd og kvinder forstå hinanden og i teorien skulle man fange ål med en lasso.”
- “Pil af med jer, drenge. I tiltrækker fluerne!”

Den gode Ole Madsen, han er jo feltets intellektuelle … professor af profession. Han kunne jo derfor godt blive udfordret liiiidt ekstra.

- Ole, hold en tale om “Vigtigheden af tredje halvleg, set i lyset af C. W. Fields’ livsfilosofi.”

Om det var fordi, vi andre ikke helt kunne følge professor Madsens tankegang - eller det lå i, at en af universitetets “studerte” på en eller anden måde altid kan formå at få lagt den marxistiske analysemodel ned over et hvert emne, det vil jeg ikke være dommer over.

Men tankevækkende er det dog, at der primært blev talt om interessekonflikten imellem kapitalejerne og arbejderklassen. Samfundets ulige økonomiske strukturer. Dialektikken mellem produktionsforholdene og produktivkræfterne.

For at vi til slut skulle rejse os og istemme med at synger… eller hymme til den nordkoreanske nationalsang!

“Tjek lige en gang tilhørende … de er tabt for længe siden …”

Til gengæld høstede Jess Mose Larsen aftenens største bifald, da han modsat Ole og Jesper var “kravlet ned fra Olympen - Gudernes bolig.”



Jess Mose

Han holdt en tale, der var forståelig for os helt almindelige fodboldspillere, der efter en hård fodboldkamp, en tur i Kattegat’s blå bølger og adskillige glas rød- og hvidvin og kolde øl fra kassen! var kapable til et foredrag om fællesskabet.
Konklusionen var, “Fodbold er ikke bare et spil - det er en rejse sammen.”

Selv om Petersson ikke … heller ikke i år! var at finde på den officielle talerliste, da skal det jo ikke afholde vores rare og elskede Claus for lige at “løfte den moralske pegefinger for os umedgørlige og genstridige gamle mænd.



Petersson

- Petersson: “Vi har jo alle vores principper. Og således har jeg også mine, når vi taler om hvordan vi bør leve og handle moralsk.

Derfor kan jeg kun endnu en gang sige - “Dette er nu engang mine principper. Hvis I ikke bryder jer om dem, har jeg andre…”

Og så var der jo “det der” med, om nogle virkelig havde set at,

- “Hr Weyse var ombord … om, Weyse var med på færgen…” til Læsø.

Var den flamboyante og stor charmør hr Weyse vitterligt med til Læsø …? Ja, det var han. Se selv!



Hr Weyse i skikkelse af, Jan.