Så har klubbens helt egen statsman, Martin Klagenberg, igen haft gang i den store regnemaskine - og ajourført tabellerne for spillere, der har spillet på førsteholdet for kvinder og herrer.
Der er ført statistik for herrerne helt tilbage fra 1972, mens man for kvinderne startede optællingen i 2015.
På herresiden er toppen 'the usual suspects' med 1980'ernes stjernemålmand Rene Køpfli helt i top, tæt forfulgt af Simon 'Traktor' Brix Frederiksen. Simon er stadig aktiv, men dog ikke mere på jyllandsserieniveau. Så René er pt. urørlig med sine 318 kampe.
Men gode folk som Andreas Kaalbye (275 kampen) og Jens 'Joe' Klagenberg (240 kampe) byder sig til som nummer 3 og 4. I top ti bemærkes bl.a. tidligere formand Claus Willadsen (178 kampe) som 9'er og nuværende næstformand Søren Mortensen (167 kampe) som 10'er.
På kvindesiden ligger Freja Mortensen lunt i svinget som 1'er med hele 149 kampe, skarpt forfulgt af søstrene Frederikke Lind Kristensen (131 kampe) og Alberte Lind Kristensen (108 kampe). På en solid fjerdeplads ligger bestyrelsesmedlem Asta Hulda Gudmindsdottir (102 kampe).
Se statistikkerne her.